Hvis du allerede har fulgt med på kryptovalutaer i 2020, så har du sikkert fået DeFi- og Uniswap-hypen med. DeFi står for Decentralized Finance og er en samlet betegnelse for applikationer, der muliggør traditionelle finansielle tjenester – bare på en blockchain. De fleste af disse projekter og protokoller kører på Ethereum-blockchainen.

En af de største innovationer her er AMM’erne (AMM = Automated Market Maker). Den første protokol af den slags er netop Uniswap. Helt grundlæggende er AMM en decentraliseret børs, der gør det muligt at indsamle midler til nye projekter og token swaps. På meget kort tid blev dette koncept meget populært, hvilket resulterede i et hurtigt voksende antal af disse AMM’er.

Dvs. at nye projekter ikke længere har brug for ICO’er (initial coin offering), hvilket igen har den fordel, at man undgår langvarige, ineffektive processer og børsgebyrer. I denne artikel vil vi forklare dig, hvad Uniswap præcis er, hvordan det fungerer, og hvilke fordele AMM’er har sammenlignet med traditionelle kryptobørser.

Uniswap: Automated Market Maker

Uniswap er en open source-protokol til AMM’er. Ligesom de fleste andre DeFi-projekter kører det på Ethereum-blockchainen og er således baseret på smart contracts. Tilhørende tokens fungerer med Ethereums ERC-20-standard.

Via Uniswap kan brugerne swappe (= bytte) ETH til andre tokens fra andre projekter, der er integreret på Uniswap. Det hele kører helt automatisk via protokollen, hvis kode kan læses af enhver – det er meningen med open source. Grunden til det er, at det er den eneste måde, hvorpå brugerne kan være sikre på, at de ikke bliver snydt.

Udveksling af tokens sker ved hjælp af Uniswap-algoritmen, som er designet til automatisk at matche købere og sælgere, så der ikke er behov for en ordrebog. Dette forenkler hele processen betydeligt.

Uniswap blev grundlagt af Haydan Adams tilbage i 2018 og blev populær i 2020 – netop i kølvandet på DeFi-hypen. Nogle investorer tjente en formue på at handle med tokens på Uniswap. Samtidig kom der flere og flere lignende protokoller frem – et kendt eksempel er Sushiswap.

Yderligere opmærksomhed fik Uniswap ved at introducere sit eget governance-token UNI. Dette sikrer, at Uniswap styres af brugerne selv. Ved lanceringen af UNI-tokenet modtog alle eksisterende Uniswap-brugere en airdrop i form af 400 UNI. I skrivende stund svarer det til 10.000 USD.

Hvordan virker Uniswap?

For at bruge Uniswap skal du forbinde din Ethereum-wallet til platformen. Du kan bruge en hvilken som helst wallet, sålænge den er kompatibel med Ethereum. Derefter er proceduren så enkel som den kan være, se billedet:

Først skal du vælge det token, du ønsker at bytte med, og derefter skal du blot angive det ønskede antal tokens. Det var det – så kan du starte handlen. Din wallet vil anmode om tilladelse til at udføre denne transaktion.

Sørg for, at du altid har tilstrækkelig ETH på din wallet, også med henblik på at dække transaktionsgebyrerne. Efter bekræftelse og en kort ventetid er byttet (swappet) gennemført, og de nye tokens er i din wallet. Salgsprocessen foregår ganske analogt.

V1 og V2 – Hvori ligger forskellen?

Den første version (V1) af Uniswap var et Proof-of-Concept for at demonstrere Uniswaps ydeevne og funktioner. Den blev senere opdateret til den V2, som den er i dag, og den byder nu på mere sikkerhed og andre fordele i forhold til den tidligere version.

V1 blev oprindeligt skrevet i programmeringssproget Vyper og ikke i Solidity. Solidity – som beskrevet i vores “Hvad er Ethereum?”-artikel – er sproget i Ethereum-økosystemet. Man skulle tro, at Uniswap, som jo bygger på Ethereum, også var skrevet i Solidity … Men det var det ikke i V1. Først Uniswap V2 er blevet skrevet i Solidity. Med udgangspunkt i det har det så været muligt for Uniswap V2 at interagere med ERC-777 og andre Ethereum-tokens. Muligheden for såkaldte “flash swaps” har været en yderligere (positiv) konsekvens. Handlen på Uniswap gjordes endnu mere effektiv.

Uniswap Pools

Et centralt element i Uniswap-konceptet er likviditetspuljerne (Liquidity Pools). For at starte et marked på Uniswap og udføre swaps skal en udbyder af tokens sikre tilstrækkelig likviditet. Ved at gøre dette modtager udbyderne likviditetstokens, der repræsenterer deres andel af puljen. Jo mere likviditet der er, jo flere swaps kan der udføres – uden at priserne stiger! For mindre projekter er det omvendt: Hvis der gennemføres mange swaps, mens likviditeten er lav, stiger prisen hurtigere.

Konklusion: Uniswap har kæmpe potentiale

Interessen for Uniswap- og AMM-teknologien er allerede meget stor og vil kunne vokse i de kommende år. Man kan næsten være sikker på, at der vil være flere og flere nye kryptoprojekter, der lanceres på Uniswap-platformen i fremtiden. Som detailinvestor skal man dog helt generelt være opmærksom på, at kryptovalutaer er meget volatile, og at der ingen er, der med garanti kan forudsige kursudviklinger. Hvis du dog er interesseret i at investere i Uniswap, er du velkommen til at tjekke vores trin for trin-købsguide.

Hvad er Cosmos-netværket?

Cosmos spiller som blockchain-protokol en central rolle. Interoperabilitet mellem uafhængige blockchains er nemlig et stort emne indenfor decentral kommunikation – og det er netop Cosmos, der tager sig af det.

Interoperabilitet beskriver evnen til problemløs og direkte kommunikation mellem blockchains og datastrukturer i andre netværk på baggrund af fælles standarder. På lang sigt er formålet med Cosmos at muliggøre decentral udveksling af data og transaktioner uden nogen tredjepart. Med tredjepart menes der handelsplatforme, børser og andre tjenester. Hvad angår formålet kan Cosmos sammenlignes med Polkadot.

Cosmos er blevet (og bliver) programmeret og designet af en transnational gruppe af udviklere og understøttet af Interchain Foundation. Det er udviklerne fra Tendermint, der allerede siden 2014 står for den grundlæggende software og løbende implementerer nye teknologier i protokollen. Tendermint er samtidig navnet på konsensusmekanismen Byzantine Fault Tolerance (BFT), der ligger bag Cosmos. BFT tillader blockchains i netværket at oprette egne anvendelser.

Protokollen griber tilbage på kendte validatorer med henblik på at skabe nye blokke i blockchainen. Til dette er der behov for et kvalificeret flertal på 2/3 blandt validatorerne – det er det, der ment med fejltolerance (fault tolerance), idet der ikke er behov for fuldstændig konsensus. Selvom det går ud over ydeevnen og protokollens “livlighed” – hvis man vil kalde det sådan –, er det af sikkerhedsmæssige årsager uundgåeligt.

Cosmos ud fra en teknisk betragning

Det er vel at mærke ret komplekst at beskrive, hvordan interoperabilitet fungerer. Angående Cosmos er det ved siden af konsensusprotokollen også anvendelseslaget, der skal nævnes, for den er absolut nødvendig med henblik på at ændre tilstanden af blockchainen. Dette lag kompletterer Cosmos-netværket rent teknisk set. Grænsefladen mellem konsensusprotokollen (Tendermint) og objektet, der ønskes forandret (datastruktur eller blockchain), kaldes Application Blockchain Interface (ABCI). ABCI’et står for en høj grad af sikkerhed.

Hvad er det, der gør, at Cosmos er en interoperabel blockchain? Det er en protokol ved navn Inter Blockchain Communication Protocol (IBCP), der står for det. Alle chains (kæder) i netværket er forbundet med en overordnet kæde, også kaldt mainchain, der styrer kommunikationen mellem dem. Mainchainen hedder Cosmos Hub, og en sådan model kaldes Hub-and-Spoke-Model. Det er vigtigt, at enhver ny blockchain i netværket accepterer de fælles standarder, for kun på den vis kan Cosmos sikre både interoperabilitet og sikkerhed.

Ligesom det er tilfældet ved konkurrenten Polkadot er det ved Cosmos ikke kun for offentlige blockchains muligt at være del af netværket, men selvfølgelig også for private blockchains. Såkaldte Peg Zones gør, at Cosmos kan kommunikere med eksterne blockchains som f.eks. Ethereum. Sådanne zoner er forudsætning for et fælles sikkerhedsmodel, så validatorerne kan få adgang til nodes på eksterne platforme.

Det er netop også det, der gør, at smart contracts kan udføres på tværs af netværkerne. Det samme gælder også for transaktioner – helt uden nogen tredjepart. For at gør det nemmere for udviklere at oprette deres egne projekter på Cosmos-blockchainen og deltage i netværket, har Cosmos udgivet et Software Developer Kit (SDK).

Fremtiden

Interoperable blockchain-netværk siges at have stort potentiale, fordi de på tværs af digitale grænser muliggør decentral udveksling af data og transaktioner. Cosmos’ roadmap giver et indblik i interessante udviklinger, og det er højst usandsynligt, at det bliver ved med blot at være en tvekamp mellem Cosmos og Polkadot i fremtiden.

Binance Coin (BNB) er den native kryptovaluta på Binance Chainen. Siden 2019 er kursen på BNB permanent gået op og ned – men hvorfor? Læs artiklen for at få svar på det, og for generelt at lære om Binances egen krypto.

Binance har hovedsæde i Shanghai og er en af de største DEX’es (decentral exchanges) i verden. Det daglige handelsvolumen, der omsættes på Binance ligger et sted i milliarderne (USD!). Tænk på, at Binance blev lanceret i 2017 – i skrivende stund (juni 2021) ligger de sidste Olympiske Lege længere tilbage end lanceringen af Binance, der er ikke lang tid. Parallelt med lanceringen har Binance startet en ICO (initial coin offering) og udgivet i alt 200 millioner Binance Coins. Formålet var først og fremmest at lokke investorer.

Helt i starten var BNB et ERC-20-token, dvs. det kørte på Ethereum-blockchainen. Siden april 2019 har Binance lanceret en helt egen blockchain ved navn Binance Chain. Som følge heraf måtte BNB simpelthen flytte til Binances egen BEP-2-standard, og det krævede af BNB-ejerne, at de skulle give deres gamle tokens tilbage i bytte for de nye. Navnet Binance Coin og symbolet BNB blev dog bibeholdt.

Hvilke formål har BNB?

1. Betaling af gebyrer: Hos Binance kan kunderne betale transaktionsgebyrerne både med BNB og med den respektive kryptovaluta, der handles. Virksomheden ønsker at tilbyde erhvervsdrivende incitamenter til at bruge den native BNB som betalingsmiddel med henblik på at fremme kundeloyalitet. Hvis kunderne betaler transaktionsgebyrerne med BNB, var det 50 % billigere det første år og 25 % i det andet. Fordelen halveres hvert år indtil deadlinen, der ligger fem år efter lanceringen – dvs. formodentlig i 2022.
2. Initial Exchange Offerings (IEO): Investorerne kan også bruge BNB til at deltage i IEO’er, der tilbydes af handelsbørsen. Til dette formål har Binance skabt sin egen decentrale børs.
3. BNB som aktiv: For tradere kan det også være spændende at handle med BNB. Siden starten og overgangen til sin egen blockchain er BNB vokset i værdi. Coin Burn spiller også en vigtig rolle i denne sammenhæng.

Binance Coin Burn – Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

I Binance whitepaperet er coin burn-processen detaljeret beskrevet. Coin burn praktiseres af nogle kryptovalutaer og har generelt det formål at øge værdien af en kryptovaluta og holde inflationen lav. Det skyldes, at når coins trækkes tilbage – når de “brændes” – fra markedet, fører det til faldende udbud, mens efterspørgslen forbliver den samme eller endda stiger. Binance udnytter dette grundlæggende princip, der i øvrigt holder helt generelt i den frie markedsøkonomi.

Virksomheden forpligtede sig ved oprettelsen af Binance Coin til at bruge 20% af hvert kvartals overskud til at købe BNB tilbage og “brænde dem”. Denne procedure vil fortsætte, indtil halvdelen af de oprindeligt genererede mønter, dvs. 100 millioner BNB, er brændt. Coin burn annonceres altid via blockchainen, så der ingen overraskelser sker.

Hackerangreb, bull marked og all time high

Den 7. maj 2019 blev det annonceret, at verdens næststørste børs Binance var blevet offer for et større hackerangreb. Omkring 7000 BTC (Bitcoin) til en værdi af over 40 millioner USD blev stjålet. Binance Coin oplevede derefter et kort dyk og faldt lige under 20 USD. Man skulle tro, at et sådant angreb burde have en varig effekt på BNB’s værdi, men kun få dage efter denne nyhed kom Binance sig over chokket, og BNB steg igen med 30% i løbet af kort tid. Det er første gang, at den har overskredet 25 USD og nået sit højeste niveau nogensinde. Bull markedet varede et par måneder, indtil BNB-kursen var oppe på 38 USD. Det var som om angrebet aldrig fandt sted. BNB’s all time high blev noteret i maj 2021 – her taler vi ikke om 38 USD, men om 650 USD. Der er sket meget i kryptoverden siden 2019.

Aave – Den nye stjerne, der lyser op på DeFi-himlen

Det er helt utroligt, med hvilken hastighed DeFi’s total value locked stiger! Grafen taler for sig selv:

En af dem, der har bidraget massivt til denne udvikling, er Lending-platformen Aave. Delvis har Aave endda ligget på førstepladsen og dermed styrtet Maker fra tronen. Maker – og det er værd at bemærke – står for hele 16 % af TVL. I øjeblikket er Aave ret tæt på.

Samtidig med, at Aave var nummer 1 i DeFi, overtog Aave-tokenet LEND (EthLend) førstepladsen på listen over DeFi-tokens, målt efter markedskapitalisering. Efterhånden hedder det ikke længere LEND, men AAVE – og det har nået sit all time high i maj 2021 med en værdi på ca. 651 USD.

Hvad er Aave?

Aave er det finske ord for ånd. Projektet blev døbt af finske grundlægger Stani Kuchelov. Ligesom ånden skal Aave være fuldstændig gennemsigtig og uangribelig. I 2017 blev platformen lanceret i en ICO under navnet ETHLend.

Aave er en decentraliseret open-source-protokol og har til formål at skabe finansmarkeder på Ethereum-blockchainen. På platformen kan brugerne få renter ved at stille likviditet til rådighed for kreditpuljer.

Mange brugere bruger også Aave til kviklån (Flash Loans). Et Flash Loan skal udføres inden for en enkelt Ethereum-transaktion. Når den er udført korrekt, kan enhver bruger låne likviditet fra Aave-protokollen uden at stille sikkerhed. Så længe likviditeten tilbagebetales inden for én transaktion i én blok, vil lånet blive gennemført som planlagt.

Aavenomics

Aave har allerede gjort betydelige fremskridt i juli 2020, da TVL’en for første gang overskred 500 millioner dollars. Den vigtigste drivkraft var udgivelsen af Aavenomics, det nye tokenomics-koncept. Her foreslås det at erstatte LEND-tokenet med et nyt governance token AAVE. Formålet var primær at forbedre styringen og gøre Aave-økosystemet mere decentraliseret og sikkert. Dette omfatter en mekanisme, der belønner de brugere, der bidrager til sikkerheden (safety mining). Det var op til de daværende LEND-ejere at godkende Aavenomics’ forslag.

Opgradering: Aave Version 2

Desuden har Aave-holdet arbejdet på en ny version (Aave V2). Den 14. august 2020 blev de nøjagtige planer offentliggjort. Opgraderingen indeholder en lang række nye funktioner i Aave-protokollen. Det langsigtede mål med den nye version er at gøre DeFi mere målrettet og interessant for institutioner.

Gennem tokenisering af gældspositioner vil det i fremtiden være muligt at optage lån uden selv at have tilstrækkelig sikkerhedsstillelse. En credit default swap har til formål at yde en forsikring mod låntagers misligholdelse.

Aave har desuden planer om at integrere alle typer tokeniserede aktiver. Sammen med RealT arbejder Aave på at placere tokeniserede realkreditlån på Ethereum-blockchainen. Disse kan derefter stilles som sikkerhed for at generere lån.

I Storbritannien har Aave allerede fået en tilsvarende licens, og efterhånden virker Aave Limited som e-pengeinstitut.

JUST IN: Aave has been granted an Electronic Money Institution license by the U.K. Financial Conduct Authority (via @mpmcsweeney) https://t.co/0a3TatZkNC

— The Block (@TheBlock__) August 24, 2020

Det var netop denne besked, der sendte AAVE til tops i TVL-ranglisten i 2020. Hvis projektet lykkes, kan det tænkes, at tilbyde tjenesten også i andre lande.

Aaves fremtid

Aaves udvikling viser, hvor hurtigt og dynamisk DeFi markedet er. TVL (den samlede værdi) er blevet syvdoblet på under et kvart år. Især Aave har gjort enorme fremskridt, som sikkert er motivation for andre DeFi-platforme til at følge trop. Det er fortsat spændende at følge med i Aaves udvikling.

Ifølge Aaves marketingchef, Isa Kivlighan vil prøve at gøre DeFi endnu mere populær:

Our longterm mission is to bring DeFi to mainstream and make it easier to onboard new users. The new Electronic Money Institution licence is a great step towards this direction and helps to bring the Fin-Tech World and DeFi World more close together!

Læs og følg vores investeringsguide til køb af kryptovalutaer, hvis du er interesseret i at investere i AAVE. Tjek lige vores oversigt over børser, på hvilke børser eller brokere det er muligt at købe AAVE.

Tezos – den fleksible og demokratiske blockchain

Tezos hører med under top-50 og er af flere årsager særlig interessant at se på. Hvilken teknologi ligger der bag Tezos-blockchainen, og hvilke funktioner og formål har Tezos?

Du kan læse vores udførlige Tezos investeringsguide ved at klikke på linket.

Hvad er Tezos? – Stiftelsens historie

Tezos er en blockchain– og smart-contract-platform, der kontinuert udvikler sig selv. Opbygningen og de tekniske detaljer er i denne kombination helt unikke, dvs. der er ingen andre kryptoprojekter, der er opbygget på lignende måde.

Historien bag open source-projektet begynder i 2014, da Arthur Breitman offentliggjorde to artikler om sin vision om en selvforbedrende blockchain. Disse artikler blev senere til Tezos Whitepaperet.

Det følgende år grundlagde Breitman og hans kone Dynamic Ledger Solutions (DLS), virksomheden bag platformen. Projektet har nu hovedkvarter i Schweiz efter at være blevet solgt til Tezos Foundation (som administrerer donationerne). Arthur Breitman er datalog og matematiker og har arbejdet for virksomheder som Goldman Sachs og Morgan Stanley. Kathleen Breitman har også erfaring inden for den finansielle sektor. Hun har arbejdet for Bridgewater Associates og R3.

Tezos' virkemåde

Platformen kan sammenlignes med Ethereum. Den er ligeledes baseret på en decentral ledger, har en egen virtual machine og muliggør dermed oprettelsen af smart contracts og programmering af dApps. Sammenlignet med Ethereum og lignende platforme har Tezos dog nogle essentielle fordele:

On-Chain-Governance

Styringssystemet er et af de centrale elementer i Tezos. Fordelen ved On-Chain-Governance er, at den kan undgå hard forks. Tezos-holdet mener, at forks, som mange store blockchain-platforme som Bitcoin og Ethereum allerede har været udsat for, ikke bør være den langsigtede løsning til at gennemføre en opdatering. De betragter en hard fork som en sidste udvej, når communityet absolut ikke kan blive enig om, hvordan projektet skal fortsættes. Virksomheden ønsker at gøre det muligt for sin blockchain hele tiden at forblive teknisk opdateret og at kunne integrere innovationer ganske uden problemer.

I Tezos kan uafhængige udviklere selv komme med forslag til protokolopdateringer. Indehaverne af Tezos-tokens stemmer derefter om forslaget godkendes eller ej. Forinden har de mulighed for at afprøve ændringerne i en testfase og om nødvendigt også at komme med forslag til forbedringer. Hvis den pågældende udviklers forslag godkendes, modtager han eller hun endda en betaling for sit arbejde. En anden fordel ved denne model er, at den giver udviklerne et incitament til at fortsætte med at forbedre platformen. I mange andre projekter arbejder udviklerne, hvis de ikke er ansat, enten gratis eller er afhængige af donationer fra communityet eller fra centrale institutioner. Tezos ønsker at støtte uafhængige udviklere og motivere dem til at bidrage til udviklingen af platformen.

Programmeringssprog

I Tezos anvendes OCaml til at programmere blockchainen. De smart contracts er skrevet i Michelson. Begge sprog hører til de funktionelle sprog. Solidity eller C++ – for at nævne eksempler –, er til gengæld imperative sprog og omtales ofte som algoritmisk programmering. Fordelen ved funktionelle programmeringssprog er, at de omfatter formel verifikation, som både gør kontrollering og debugging meget nemmere! Især i forbindelse med smart contracts kan programmeringsfejl have alvorlige konsekvenser.

Liquid Proof-of-Stake

Uden konsensusalgoritmer er det umuligt at iværksætte en decentraliseret platform med distribuerede knudepunkter. Den første konsensusalgoritme var en Proof-of-Work, som dog hurtigt viste sig at være helt igennem ineffektiv. En anden var Proof-of-Stake, som løste problemet med det høje energiforbrug og gav større skalerbarhed sammenlignet med PoW. Men skalerbarheden var stadig ringe, og derfor gik platforme som EOS og NEO over til at bruge en delegated Proof-of-Stake (dPOS). I stedet for at udvælge fra hele stakepuljen foretages der her en forhåndsudvælgelse inden for communityet. Det er så de delegerede, der tager sig af at bevare konsensussen.

Tezos tager dPOS et skridt videre og anvender en Liquid Proof-of-Stake (LPOS). I denne variant er der ingen faste regler for udvælgelse af delegerede. Det er en blanding af direkte og repræsentativt demokrati. Communitymedlemmerne kan give deres stemme til en delegeret. Denne stemmeafgivelse er dog ikke permanent. Hvis en person f.eks. er uenig i en delegerets beslutning, kan vedkommende trække sin stemme tilbage.

Fordelen er, at alle stemmer tæller lige meget: Delegerede skal vise sig at være tillidsfulde og gavnlige for netværket. Hvis der er forskellige mindretal med samme interesser, og de føler sig underrepræsenteret, kan de slutte sig sammen. Desuden fremmes skalerbarheden, idet personer, der mangler tid eller andre resurser, kan give arbejdet videre til en delegeret.

Hvis du er interesseret i at investere i Tezos (XTZ), kan du gå direkte til vores Tezos købsguide.

So dog, much wow, such currency…

Enhver, der har studeret kryptovalutaer lidt mere intensivt, er før eller siden sikkert stødt på den berømte hunde-kryptovaluta DOGE.

Ingen ved præcis, om Doge udtales “Doge”, “Dodsh”, “Doje” eller “Doggy”, og der er kun få, der fatter, hvordan det er muligt, at denne krypto til tider kan være mere end 10 milliarder dollars værd.

For at gøre det hele lidt mere forståeligt vil vi nu gå mere i detaljer om, hvad kryptovalutaen Dogecoin egentlig er.

Hvad er Dogecoin?

Projektet Dogecoin blev lanceret af Jackson Palmer den 8. december 2013. Oprindeligt skulle projektet være en sjov kryptovaluta, der skulle gøre grin med de daværende kraftige kursstigninger.

Dog blev projektet – og det var uventet – allerede på det tidspunkt godt modtaget af kryptocommunityet og kom ind på top-10 over de største kryptovalutaer efter markedsværdi blot to uger efter udgivelsen. På det tidspunkt var prisen på 1 DOGE stadig 0,0095 USD.

I de efterfølgende år korrelerede DOGE-prisen tydeligvis med andre kryptovalutaer og overraskede i ny og næ med ekstreme opadgående udsving.

Højdepunktet blev nået, da Tesla CEO og multimilliardær Elon Musk nævnte Dogecoin i flere tweets på Twitter og formodentlig selv investerede. Det gjorde, at Dogecoin den 9/2-2021 havde en markedskapitalisering på $10.34 milliarder USD, hvilket svarede til en pris på ca. $0.081 per DOGE-token.

Dogecoin er en parodi på vores nuværende monetære system, og det er af den grund netop de unge detailinvestorer (gerneration Y), der køber DOGE. Især gennem onlinefora og sociale medier var DOGE-communityet i stand til at opbygge en enorm rækkevidde på meget kort tid. Hungememes havde en katalyserende effekt her.

Teknologien bag Dogecoin

Oprindeligt var Dogecoin tænkt som en spøg og som parodi, og derfor er DOGE-blockchainen hellere ikke særlig innovativ.

Faktisk bygger Dogecoin på Litecoin og er dermed baseret på en Proof-of-Work-algoritme med en bloktid på 1 minut frem for 2,5 minutter.

I modsætning til disinflationære kryptovalutaer som Bitcoin eller Litecoin, der har en fast øvre grænse for antallet af coins, er DOGE et inflationært token. Dette er ikke ubetydeligt, da der hvert år distribueres 5,256 milliarder nye tokens. Det svarede til en inflation på 5,3 % ved lanceringen i 2015. Men efterhånden som det samlede antal tokens i omløb stiger, vil inflationen aftage lidt og ligge ved 3,4 % i 2025. (Kilde: Wikipedia.org)

Husk, at en investering i DOGE er ekstremt volatil og bør kun tages i betragtning af underholdningsmæssige grunde. Hvordan du køber DOGE, har vi alligevel sammenfattet i en investeringsguide.

Hvad er VeChain (VET)?

VeChain (VET) er en af de stærkeste, men lidet kendte kryptovalutaer til dato, med en af de højeste modstandsdygtigheder på markedet. På trods af de seneste ugers bear market er det lykkedes virksomheden at katapultere sig selv ind blandt de 20 største kryptovalutaer målt på markedsværdi. Hvad ligger bag dette, og hvad er VeChains opskrift på succes?

VeChain er en blockchain-baseret platform (Hvad er Blockchain?) med specialiserede funktioner til forbedring af processerne i Supply Chain Management. Den anvender manipulationssikker DLT (Distributed Ledger Technology) til at fastslå ægtheden og kvaliteten af produkter, der er købt af platformens brugere. De lagrede oplysninger kan være meget forskellige. F.eks. kan indbyggede reservedele eller vedligeholdelsesdokumentation lagres, ligesom omkostninger, lagerbeholdning, produktionsruter og meget mere.

VeChains primære formål er derfor::

1. At opbygge et distribueret økosystem baseret på blockchain-teknologi til transparent informationsstrøm, enorme hastigheder og effektivt samarbejde.
2. Brugere, detailhandlere og producenter bør kunne mødes på et vist grundlag uden at skulle stole blindt på hinanden.
3. Formålet er at opnå sikre løsninger til styring af forsyningskæden gennem asset-digitalisering (digitalisering af aktiver).
4. Platformen giver producenterne mulighed for at tildele en unik identifikator til hvert enkelt tilgængeligt produkt i deres lagerbeholdning. På denne måde kan alle interessenter, herunder kunder, producenter og partnere i forsyningskæden, følge produkternes bevægelser i forsyningskæden på ethvert tidspunkt.

Globale problemer i Supply Chain Management – Hvilken løsning kommer VeChain med?

Det største problem for virksomheder inden for it-området er spørgsmålet om tillid. Det er vanskeligt for de parter, der er involveret i overførslen af følsomme oplysninger i forbindelse med produktudvikling, at stole på hinanden. Desuden gør centraliseret lagring af produktoplysninger og andre data disse sårbar over for angreb. Centraliseret lagring indebærer også en risiko for, at data kan blive stjålet eller ødelagt.

På baggrund af disse bekymringer besluttede VeChain-udviklerne at skabe en platform til at gemme oplysninger på distribuerede, hurtige og gennemsigtige platforme. De implementerer ændringerne, foretager opgraderinger og tilpasser platformen strategisk for at imødekomme de nuværende behov og fremtidige udfordringer med platformen. På denne måde kan de opretholde informationernes integritet og sikre, at de opbevares på en sikker måde.

Platformen tildeler en VeChain-identitet eller VID til at spore produkterne. Den kan skrives i QR-kode, RFID-tag eller NFC-tag (Near Field Communication). VID-teknologien gør det muligt at integrere den virkelige forretningsverden i VeChain-platformen. Forbrugeren kan spore et produkt fra selve fremstillingen, gennem leveringen og den endelige levering. Ethvert forsøg på at snyde forbrugeren opdages let, og man kan fastslå produktets ægthed i alle faser af dets bevægelse.

De tjenester, der tilbydes af platformen, omfatter::

• Udvikling af Smart Contracts
• Forvaltning af private keys
• Betalingstjenester
• Wallets

Med sine specialiserede funktioner har platformen et stort potentiale til at blive brugt af virksomheder inden for e-handel og informationsintensive industrier.

Virksomhedens baggrund

Platformen blev grundlagt i 2015 i bystaten Singapore og blev af udviklerne udtænkt som en måde at skabe større gennemsigtighed på markedet på og give forbrugerne mere detaljerede oplysninger om de produkter, de køber. Platformen giver et fuldstændigt overblik over hele forsynings- og produktionskæden. Da oplysningerne opbevares i en manipulationssikker DL (distributed ledger, på dansk distribueret hovedbog), kan detailhandlerne være sikre på produktets originalitet og give kunderne en garanti for deres ægthed. På denne måde kan kunderne til gengæld være sikre på, at de modtager præcis det produkt, de har bestilt.

Virksomheden bag VeChain har et stort og alsidigt internationalt team bestående af erfarne fagfolk med stor ekspertise. “”Non-Whitepaperet” præsenterer et stort hold på 20, hvoraf de fleste har været med siden 2015. CEO Sunny Lu var tidligere medstifter af BitSE, et kinesisk softwarefirma, der har produceret andre kendte kryptovalutaer som QTUM. Lu var CTO og CIO hos Louis Vuitton i Kina inden kryptoprojekterne. Andre medlemmer af bestyrelsen har en lignende baggrund og har også haft topposter i Fortune 500-virksomheder.

VeChains opskrift på succes: Bred opstilling og stærke samarbejdspartnere

Virksomheden har været i stand til at udvide sit netværk støt og roligt siden starten og har en af de mest imponerende lister over partnerskaber. En af de største partnere er PricewaterhouseCooper (PWC), en anerkendt multinational professionel serviceplatform. VeChain og PWC har til formål at tilbyde tredjepartstjenester til deltagerne på de decentrale platforme. Sammen med PWC udvider de hurtigt VeChains netværk og styrker platformens værdi med hvert nyt medlem. I februar blev aftalen med bl.a. BMW officielt bekræftet. BMW og andre håber, at dette samarbejde vil eliminere børnearbejde i deres forsyningskæder. Når alt kommer til alt, er børnearbejde et af de største problemer, som store virksomheder har kæmpet med i lang tid. Det gør denne aftale så meget desto mere værdifuld, fordi det kan få andre store virksomheder, f.eks. inden for tekstilindustrien, til at lægge mærke til den.

Men det er ikke kun producenterne, der bruger VeChain. Anvendelsesområdet omfatter også vinindustrien. Vechain har netop lanceret en applikation kaldet “My Story“, som allerede anvendes af italienske vinproducenter. Applikationen giver vinfirmaer mulighed for at forbedre kontrollen af deres produktkvalitet i forbrugernes øjne. Problemet med forfalskninger, som vinindustrien allerede står over for, skulle også kunne løses på denne måde. Andre luksusvarer kan også gøres forfalskningssikre gennem VeChains løsning til styring af forsyningskæden. I en rapport anslog CNN tabene som følge af forfalskninger til over 461 milliarder USD.

VeChain har indgået et succesfuldt samarbejde inden for transportforsikringsbranchen. Den 13/3-18 blev samarbejdet med YunKeAn, en virksomhed inden for risikostyring af forsyningskæden, officielt annonceret. VeChains Internet of Things-teknologier vil blive brugt til at forbedre risikostyringen i amerikansk skibsfartserhverv. Denne industri har en årlig omsætning på 50 milliarder USD, hvilket gør aftalen endnu mere betydningsfuld for VeChain.

VEN bliver til VET – VeChains omdøbning

Omdøbningen fra VEN til VET er del af projektets proces at udvikle sig til en af verdens førende blockchains. Til grund for omdøbningen ligger faktisk en ny blockchain – Thor-blockchainen eller også VeChain Thor –, på hvilken de nye VET-tokens bliver anvendt. Gamle VEN-tokens kunne skiftes 1:1 til nye VET-tokens.

Faktisk vil der være et twin token-system på den nye VeChain Thor blockchain. De tokens på platformen vil ud over VeChainToken (VET) også være VeThor (VTHO). VeThor skabes ved at besidde VET, svarende til GAS for NEO-ejere. VeThor bruges til at betale for applikationer og transaktioner. På denne måde får VeChain-deltagerne VeThor gratis og betaler kun for den faktiske brug af VeChain-applikationer. VET bruges til udstedelse af nye applikationer, til brug af platformstjenester og til andre transaktioner på tværs af platforme.

VeChain – Konklusion

De positive nyheder og stærke samarbejdspartnere i løbet af de seneste år har haft særdeles positiv indflydelse på VeChains kursprognose, hvilket har fået mange investorer til at købe VeChain. Virksomhedens forsyningskædeforvaltning er en sektor, der berører stort set alle større virksomheder og forbrugere. Dette medfører så mange anvendelsesområder, hvor partnerskaber kan opstå. I denne henseende er potentialet langtfra at være udtømt – prognoserne er lovende! Lanceringen af mainnettet blev afsluttet i 2018 og vil helt sikkert fortsætte med at udvikle sig.

Chainlink har været et af de mest succesrige kryptoprojekter i 2019 og er steget kraftigt i værdi siden da.

Om Chainlink

Mange Smart Contracts refererer til data og begivenheder fra den virkelige verden, som ikke findes i blockchainen. Generelt anvendes der oracles til at løse dette problem. De fungerer som mellemled. Oracles (orakler) er nødvendige, fordi blockchains ikke kan få direkte adgang til data uden for deres netværk. De finder de ønskede data, verificerer dem og oplysningerne og sender dem derefter til blockchainen.

Problemet med Oracle-tjenester er, at de leveres af tredjeparter med et centralt styringspunkt og ikke er en del af et blockchain-netværk. Derfor er der altid et spørgsmål om, hvor pålidelige og troværdige de modtagne data egentlig er. Det skyldes, at smart contracts automatisk udføres, så snart en bestemt betingelse er opfyldt. Så hvis der indlæses unøjagtige eller forkerte data i blockchainen, vil det også føre til fejl i smart contracts.

Chainlink er det første kryptoprojekt, der forsøger at lukke hullet mellem smart contracts og den virkelige verden ved at opbygge et sikkert og decentralt Oracle-netværk. Projektet blev grundlagt af SmartContract i september 2014.

Virksomhedens spidse består af Sergey Nazarov (CEO) og Steve Ellis (CTO). Et af virksomhedens mest betydningsfulde partnerskaber til dato er samarbejdet med SWIFT, et netværk, der omfatter over 11.000 finansielle institutioner verden over.

Hvordan virker Chainlink?

 

Chainlink er i øjeblikket placeret på Ethereum-blokkæden. Den oprindelige token LINK er baseret på ERC20-standarden. Chainlink-netværket består af to separate dele: On-Chain og Off-Chain. Begge dele interagerer med hinanden:

1. Netværkets On-Chain-komponent (komponent på kæden) filtrerer oracles baseret på de målinger, som en part i smart contracten har anmodet om via en Service Level Agreement (SLA, serviceniveauaftale). Ved hjælp af disse målinger indsamler ChainLink oracle-svarene på SLA-anmodninger, sorterer dem ved hjælp af reputations- og aggregeringsmodeller og leverer det endelige kollektive resultat af ChainLink-anmodningen, som kan implementeres i smart contracten.
2. Netværkets Off-Chain-komponent (komponent udenfor kæden) består af oracle-nodes, der er forbundet til Ethereum-netværket og uafhængigt indsamler svar på off-chain-anmodninger. Disse off-chain-nodes kan komme fra forskellige kilder. F.eks. kan en off-chain-knude, som drives af New York Stock Exchange, give nøjagtige handelsoplysninger til netværket i realtid.

Chainlink har til formål at integrere knudepunkter fra en lang række brancher i et universelt netværk. Dette netværk skal fungere som et mellemled til at fortolke og korrekt allokere data efter behov. Chainlink-systemet sikrer, at Oracles forbliver uafhængige, og at de resultater, de leverer, er nøjagtige.

Alle API-udbydere eller endda udviklere kan deltage i ChainLink-netværket. For at gøre det skal de forbinde deres API til netværket, resten sker så automatisk. De, der driver en node og giver API-oplysninger, vil modtage LINK-tokens for at få udført anmodninger på blockchainen.

We're thrilled to share that Google is one of the great companies integrating #Chainlink into their approach to smart contract adoption. Here's how @GCPcloud users can use Chainlink to connect to BigQuery, one of Google's most popular cloud services. https://t.co/TfaGPP5TlS

— Chainlink – Official Channel (@chainlink) June 13, 2019

Succesåret 2019 – Nye partnere, nyt højdepunkt

Året 2019 var én stor succes for ChainLink, og det gjorde selvfølgelig, at mange store virksomheder blev opmærksomme på projektet. Der er tale om Google, Harmony, Reserve, GoChain, Matic Network, Dapps Inc. og VYSCoin, senere også Adobe-koncernen Oracle. Som følge heraf har amerikanske børser Coinbase Pro og Coinbase.com Exchange begyndt at liste. Siden da kan tokenet handles af et bredt publikum.

16/7-19: Ifølge Etherscan har Chainlink solgt 3,5 millioner LINK til $10,8 millioner i fem portioner af 700.000 i løbet af de sidste 10 dage. Samtidig faldt prisen på tokenet 25 procent til $3,10. Token-salget ser ud til at være øremærket til en række nye ansættelser, som virksomheden planlægger. Virksomheden har netop lanceret en karriereside på sin hjemmeside, hvor der indtil videre er 8 ledige stillinger. I en erklæring sagde Chainlink CEO Sergey Nazarov, at holdet er fokuseret på at skalere systemet.

Learn how to use Chainlink services to provide data from #BigQuery crypto public datasets on-chain, which helps reduce inefficiencies & enables new on-chain business models to emerge by adding entirely new capabilities to Ethereum smart contracts ↓ https://t.co/yVekclgafQ

— Google Cloud Tech (@GoogleCloudTech) June 13, 2019

7/12-19: Det decentrale oracle-netværk Chainlink (LINK) har annonceret et nyt partnerskab med IoTeX (IOTX), en databeskyttelsesorienteret blockchain for Internet of Things (IoT). Under partnerskabet vil de to projekter samarbejde om Oracles forskning og udvikling og stille data til rådighed for et stigende antal decentrale applikationer.

Ripple (XRP) er en open source-protokol, der er beregnet til at blive brugt som et distribueret peer-to-peer-betalingssystem, især inden for bank- og finanssektoren. Det interessante ved Ripple-teknologien er dens valutauafhængighed. I princippet kan en transaktion på Ripple-netværket behandles med enhver tænkelig valuta. På denne måde har Ripple til formål at løse et grundlæggende problem i det internationale pengesystem. Det skyldes, at transaktioner på tværs af statsgrænser medfører høje gebyrer på grund af komplicerede vekselkurser, og at bankerne skal være konstant likvide og have såkaldte nostrokonti i modtagerlandene.

Vi har skrevet en købsguide for dig, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med at investere i Ripple.

Teknologien bag Ripple

Ripple indtager en særlig rolle i blockchain-teknologiernes verden. Mens andre projekter går en vej, der forkaster det klassiske banksystem, forsøger Ripple at samarbejde med dem.

Til dette formål har RippleLabs, organisationen bag Ripple, frigivet xRapid, xCurrent og xVia – forskellige produkter, som banker kan bruge til at behandle deres globale transaktioner. Overgangsvalutaen i Ripple-netværket er XRP-tokenet, som bruges til at gennemføre transaktionerne.

Det betyder, at der veksles en inputvaluta til XRP, som så overføres i netværket. Når den når frem til modtageren, veksles den til outputvalutaen. Dermed er det også muligt at foretage transaktioner i to forskellige valutaer uden yderligere besvær. I øjeblikket er XRP den eneste coin, der bruges i RippleNet. Ikke desto mindre ville det teoretisk set være muligt for bankerne at skabe deres egne coins og bruge dem i netværket.

I netværket fungerer såkaldte gateways som mellemled. Disse har funktionen af en mellemstation, der modtager en indgående betaling og videresender den tilsvarende. En transaktion kan også gå gennem flere gateways.

Dette er endda reglen, især i tilfælde af valutaveksling. Så snart en transaktion kører gennem flere gateways i Ripple-netværket, oprettes der IOU’er (“I owe you”), som hver især skal udlignes af den efterfølgende part. Dette gør det muligt at overføre transaktioner hurtigt gennem netværket uden altid at skulle vente på, at IOU’erne bliver afregnet.

XRP-tokenets funktion

Som nævnt ovenfor bruges XRP-tokens til at veksle mellem valutaer og betale transaktionsgebyrer. Hver transaktion medfører gebyrer på 0,00001 XRP, som efterfølgende destrueres og ikke længere er tilgængelige. Dette er for at undgå spamforsøg på RippleNet, hvor der netop er meget trafik.

I denne sammenhæng betegnes transaktionsgebyret ofte som “10 drops”. Et drop er den mindste enhed af XRP. Det er vigtigt at bemærke, at XRP ikke udvindes, men allerede er fuldt distribueret. Der er udstedt i alt 100 milliarder XRP, hvoraf 63 milliarder er i RippleLabs’ besiddelse. De XRP, der holdes, bruges til at finansiere projektet og netværket.

XRP-tokenet er uafhængigt af organisationen bag Ripple og vil derfor fortsætte med at eksistere, selv hvis RippleLabs lukker ned. Som med en almindelig SWIFT-overførsel er en transaktion med XRP også forbundet med en vis valutakursrisiko og påvirkes af kursudsving.

Da en gennemsnitlig transaktion på RippleNet er afsluttet efter ca. 5 sekunder, er risikoen for store udsving dog meget mindre end ved en SWIFT-overførsel, der tager flere dage. Investorer og brugere kan opbevare deres XRP i den officielle online wallet, men også i uofficielle desktop wallets.

Protokollens funktionsmåde

De fleste moderne betalingssystemer er baseret på tillid til staten eller til finansielle institutioner som f.eks. banker. Dette gælder især for digitale konti med statsvalutaer, da pengene i princippet ikke ejes her, og en institution overvåger og forvalter beløbet.

Ripple er et forsøg på at overføre denne tillidsmekanisme til en digital valuta ved at lagre alle transaktioner og forpligtelser mellem brugere og institutioner i et offentligt register.

Bag dette system ligger de såkaldte IOU’er. Forkortelsen står for den engelske sætning “I owe (yo)u” og er en slags gældsbrev. Ripple-registret gemmer brugernes gældsbreve, dvs. hvilken person skylder hvor meget af hvilken valuta til en anden person og omvendt. Ud over gældssystemet muliggør protokollen også et omfattende valutamarked, som er i konstant udvikling.

Fordele og ulemper ved Ripple

Fordelene ved Ripple-protokollen:

• næsten forfalskningssikker
• lynhurtige transaktioner (blot få sekunder)
• open source
• kan bruges som universel mellemvaluta, når valuta X veksles til valuta Y
• hurtige og nemme lån
• gældsbrev (IOU’er)
• nem kobling af forskellige betalingsnetværk
• mange forskellige nye muligheder på grund af maksimal kompatibilitet

Ulemperne ved Ripple-protokollen:

Ripple har ikke kun haft positive udviklinger. Især virksomheden bag protokollen er ofte blevet kritiseret for forskellige forretningsmetoder. Det siges blandt andet, at virksomheden har lovet at videregive en stor del af XRP’erne til brugerne af netværket, men indtil videre er der kun blevet overført små beløb. Desuden har Ripple Labs selv beholdt næsten halvdelen af alle eksisterende XRP for at kunne drage nytte af værdistigningen.

Udbredelse af Ripple

RippleLabs’ største kunder omfatter den spanske storbank Santander, American Express, UniCredit og Western Union. Desuden bruger nogle finansielle tjenesteudbydere teknologien til deres interne transaktioner.

Alle pengeinstitutter bruger Ripple til at afvikle deres globale transaktioner, hvilket sparer op til 70 % af de sædvanlige transaktions- og administrationsgebyrer. De fleste virksomheder og banker bruger xCurrent- og xRapid-produkterne udviklet af RippleLabs, som er direkte rettet mod de komplekse krav, som finansielle institutioner stiller.

Hvad er Litecoin (LTC)?

Litecoin bliver gerne samlignet med Bitcoin. Mange betegner det som sølv til Bitcoin’s guld. Hvad kendetegner den populære kryptovaluta, og hvad er forskellene til dens “storebror” Bitcoin? Vil den være i stand til at gøre sig gældende på lang sigt, eller vil den forblive en af de mange altcoins på markedet?

Litecoin Definition og Forklaring

Litecoin er en af de ældste altcoins på markedet. Ligesom andre kryptovalutaer er det en global digital valuta, der er baseret på blockchain-teknologi. Cryptocurrency blev grundlagt i 2011 af Charlie Lee. Den tidligere Google-ingeniør ønskede at skabe en kryptovaluta, der var lettere og derfor mere egnet til daglig brug end Bitcoin.

Den peer-to-peer-kryptovaluta er en fork af den Bitcoin-Core Clientens og har derfor mange ligheder med Bitcoin. Platformen bruger dog en anden blockchain. Dette giver mulighed for en hurtigere transaktion eller overførsel. Softwaren til oprettelse og overførsel af coins er open source. Platformen er også fuldstændig decentraliseret.

Siden den blev lanceret, har kryptovalutaen oplevet en stabil vækst. Med en markedsværdi på omkring 4,8 milliarder USD og en nuværende kurs på 78,37 USD er det den 6. plads med hensyn til markedsværdi. Den anses for at være en af de mest populære kryptovalutaer på markedet. Dette kan bl.a. forklares med dens ydeevne, men også med dens funktionelle nærhed til Bitcoin.

Egenskaber og forskelle sammenlignet med Bitcoin

Litecoin er efter eget udsagn en klon af Bitcoin. Der er dog nogle væsentlige forskelle. De vigtigste er bl.a.:

• Maksimal Supply: Mange kryptovaluta har et begrænset udbud. Det skal give valutaen en intrinsisk værdi og nedsætte dets inflationrate. Med 84 Millionen Litecoin ligger den øvre grænse fire gange højere end for Bitcoin. I teorien skulle det betyde, at LTC når op på omkring en fjerdedel af BTC’s værdi. Analyser af diagrammer viser imidlertid, at praksis ser helt anderledes ud.
• Mining Algoritmen: Begge kryptovaluta er baseret på Proof of Work algoritmer. Bitcoin bruger SHA-256 som algoritme, mens Litecoin Scrypt. Scrypt tillader ingen parallelisering af beregningerne og er dermed en demokratisk variant af mining. Scrypt bruger mindre regnekraft, men kræver tydligt mere arbejdshukommelse.
• Transaktionshastighed: Ca. alle 2,5 minuter bliver en transaktion bekræftet. Hos Bitcoin er det gennemsnitlig hvert 10. minut. Dermed er det effektivt 4 gange hurtigere at udføre en tilsvarende transaktion og kan dermed behandle flere transaktioner i forhold hertil.
• Transaktionsgebyr: Scrypt-algoritmen nedsætter transaktionsomkostningerne tydeligt. Platformen reklamerer for næsten gratis transaktioner.
• Block Rewards: Miner bliver belønnet for deres bidrag til netværket, i det de for en hver korrekt beregning og dermed for at vedhæfte en ny blok får en Belønning.  Miner får aktuelt 12,5 LTC per blok, hos Bitcoin er det 6,25 BTC.
• Da der i gennemsnit oprettes en ny blok hvert 2,5 minut, har statistisk set flere minere mulighed for at modtage en belønning. Samtidig øges imidlertid risikoen for orphaned blocks. Ligesom med Bitcoin er der blokhalvering. Litecoin udfører Reward Halving efter 840.000 blokke og har derfor også et Helving Event alle 4 år. Den næster halving sker i August 2023.

Hvor konkurrencedygtig er Litecoin?

Hvad er Litecoin? Der er flere end 10.000 altcoins på markedet. Litecoin løser en del problemer Bitcoin har, men også andre kryptovaluta har klaret at gøre det. Andre krypto-projekter har gjort sig fortjent til deres niche ved at påtage sig en funktion, som ikke kunne dækkes af Bitcoin.

Ether har fx etableret sig selv ved at indføre Smart Contracts og har i høj grad præget dApp-landskabet. IOTA har udviklet sig til at blive en utility-token og har mange vigtige og fremtidsorienterede partnerskaber. Ripple har taget fat på markedet mellem krypto og traditionelle banker. Der mangler dog stadig en særlig funktion, der skiller sig ud.

Stifter Charlie Lee synes at være mere fokuseret på rivalisering med Bitcoin Cash. Bitcoin Cash kæmper med sine egne hard fork-problemer. Men da den også står i Bitcoin’s skygge, har rivaliseringen ikke den store betydning. Selv hvis de kunne overhale deres rival, ville Bitcoin, den bedste udfordrer, stadig være ubesejret. Så der ville ikke være meget at vinde.

Hard Forks som Litecoin-cash gør ikke situationen bedre. De har en endnu sværere tid som en Hard Fork af en altcoin, som dybest set er som en Hard Fork selv. En højere transaktionshastighed er ikke længere nok til at skille sig ud fra mængden.

Et glimt af håb er det aktive fællesskab, der følger projektet. Kryptovalutaen skal fortsat arbejde på sin accept og ydeevne for ikke at miste forbindelsen.

Links: Litecoin Homepage

Cardano er et ambitiøst blockchain-projekt, der har til formål at levere sikker og skalerbar (værdi-) overførsel for regeringer, virksomheder og enkeltpersoner. Der er tale om tredjegenerations blockchain-platform.

I modsætning til nogle af sine konkurrenter, såsom Ethereum, NEO, Bitcoin og ARK, opererer Cardano med en metodisk, videnskabelig tilgang. Platformen er udviklet af forskere og videnskabsmænd.

Hvert trin i udviklingen er blevet dokumenteret og peer-reviewet, inden det blev integreret i den overordnede platform. Cardano har været under udvikling siden 2014 og er endnu ikke blevet fuldt udviklet til dato. Men alene kravet om at lære af andre blockchain-projekters fejltagelser og forfølge en metodisk og videnskabelig tilgang gør platformen til en seriøs konkurrent.

Hvad ligger der bag Cardano?

Der er tre hovedaktører bag platformen Cardano Foundation, Input Output Hongkong og Emurgo.

1. The Cardano Foundation

Cardano Foundation drives af fem personer. Michael Parsons er formand for fonden. Tom Kelly er marketing- og community manager, Bob McDowall er specialkonsulent, Steve Wagendrop er Delivery Assurance Manager, og Juliette Adelfang arbejder som projektadministrator. Holdet bag fonden sikrer en høj grad af gennemsigtighed i forbindelse med udviklingen af platformen. Hvert udviklingstrin dokumenteres og registreres med videnskabelig omhyggelighed. Dette sikrer, at alle, der er involveret i projektet, til enhver tid kan se dets udviklingsstatus, hvilket forhindrer uønsket (fejl-) udvikling.

2. Input Output Hongkong

Input Output Hong Kong udvikler løsninger til akademiske institutioner, regeringer og virksomheder. Virksomheden ledes af Jeremy Wood, den tidligere CEO for Ethereum, og Charles Hoskinson. Input Output Hong Kong har i alt 17 udviklere, der arbejder på platformens protokol.

3. Emurgo

Emurgo er en japansk virksomhed, der hjælper virksomheder med at integrere blockchain-løsninger i deres egne systemer. Desuden finansierer selskabet nystartede virksomheder. Emurgo er ansvarlig for grænsefladen mellem platformen og forretningsverdenen.

Alt i alt er Cardano Foundation ansvarlig for at opbygge et fællesskab, markedsføre platformen og tilbyde undervisning om kryptovalutaer. Input Output Hong Kong leverer arbejdskraften til at udvikle protokollen, og Emurgo hjælper med at etablere protokollen på markedet.

Cardano – Funktionsmåde

Cardano har erklæret, at de ved hjælp af videnskabelige metoder lærer af andre blockchain-projekters fejl. Hvordan præcis det foregår, beskrives nærmere i det følgende.

1. To lag: CSL og CCL

Det betyder først og fremmest, at protokollen arbejder med to forskellige lag. På det ene lag, det såkaldte Cardano Settlement Layer (CSL), overføres oplysninger om transaktioner, ligesom i Bitcoin.

Dette omfatter oplysninger om beløbet, afsenderen, modtageren og tidspunktet for overførslen. Platformens token, ADA, overføres også i dette lag.

På den anden side behandles kontodata i det andet lag, Cardano Control Layer (CCL). Dette omfatter oplysninger, der f.eks. er gemt i en smart contract, men også digitale identiteter.

Adskillelsen af de to lag har den fordel, at opdateringerne kan foretages separat og målrettet. Det gør også platformen mere sikker, fordi et hack af det ene lag ikke påvirker det andet. Dette gør det muligt for platformens udviklere at gemme og behandle metadata og personlige data sikkert og adskilt fra hinanden.

2. Proof-of-Stake i stedet for Proof-of-Work

Cardano bruger en proof-of-stake-protokol. Mere specifikt en delegated proof-of-stake-protokol. Proof-of-stake-protokoller har grundlæggende den fordel, at udviklere præcist kan kontrollere, under hvilke betingelser en bruger kan blive en stakeholder. Stakeholdere har en defineret mængde af coins. Denne mængde coins giver dem ret til at verificere transaktioner i det decentrale netværk.

Hvis en stakeholder udelukkende opfører sig til sin egen fordel, f.eks. hvis han forsøger at manipulere transaktioner til sin egen fordel, genkender protokollen denne adfærd og udelukker straks stakeholderen fra netværket, samt straffer den med frakendelse af dens coins. Under visse omstændigheder kan det altså blive meget dyrt for en stakeholder.

Hvis en stakeholder opfører sig i overensstemmelse med reglerne, er han en del af et decentraliseret netværk med andre stakeholdere. Alle stakeholdere har mulighed for at kontrollere og – hvis det er tilladt af den respektive protokol – verificere transaktioner.

Jo flere stakeholdere, der bekræfter en transaktion, jo større er sandsynligheden for, at den er udført korrekt. For at drive en node modtager interessenterne en belønning for hver verificeret transaktionsblok.

Platformen anvender en form for proof-of-stake-algoritme, som gør det muligt at vælge og selvudvælge knudepunkter. Den delegated proof-of-stake-algoritme (dPoS) giver stakeholderne mulighed for at vælge såkaldte consensus nodes (konsensusknudepunkter i netværket).

Disse nodes står for en særlig opgave, nemlig at bekræfte korrektheden af de transaktionsblokke, der er integreret i blockchainen. Hver stakeholder har mulighed for selv at drive en konsensusknude, hvis han/hun bliver valgt. Desuden kan enhver stakeholder stemme på enhver anden stakeholder.

Begge stakeholdere, både de stemmeberettigede og de valgte stakeholdere, har gavn af dette. Stakeholdere, der stemmer på en anden stakeholder, får en belønning for at gøre det, hvis den valgte stakeholder kan drive en konsensusknude. Hver konsensusknude får en højere belønning. Dette giver ikke blot et incitament til at drive en konsensusknude, men også til at stemme på konsensusknuder.

Cardano bruger den delegated proof-of-stake-algoritme Ouroboros. Denne algoritme blev udviklet i fællesskab på videnskabeligt grundlag gennem et intensivt samarbejde mellem Tokyo Institute of Technology, University of Edinburgh, University of Conneticut og Input Output Hong Kong. Ligesom med Cardano selv blev hvert udviklingstrin gennemgået videnskabeligt flere gange, før det endelig blev integreret i protokollen.

Ouroboros arbejder med såkaldte tidsepoker. I hver epoke er der forskellige tidsintervaller, såkaldte slots, som repræsenterer potentielle blokke. En speciel algoritme vælger en tilfældig konsensusknude, som så kan vælge et slot og fylde det med transaktionsoplysninger.

Når en blok er oprettet, videresendes den til andre knudepunkter til gennemgang. I hver tidsepoke samles alle nyoprettede tokens i en pulje og fordeles derefter til de enkelte knudepunkter på baggrund af deres involvering.

Hvis en skov skal fældes, og der kun er et fast tidsrum for hver kvadratmeter, får den skovhugger, der ejer mest træ, mulighed for at fælde den næste kvadratmeter.

Han/hun bliver valgt af andre skovarbejdere til at gøre det, fordi han/hun ejer mest træ. Hvis han/hun bliver valgt, kan han/hun fælde den næste kvadratmeter i det givne tidsvindue. De skovarbejdere, der vælger denne skovhugger, får del i hans/hendes overskud.

De får en vis mængde træ for deres stemme, som de så kan sælge. Når tidsvinduet slutter, vælges en ny skovhugger, og indtægterne fordeles mellem alle skovhuggerne.

Fidusen ved delegated Proof-of-Stake-algoritmen er, at konsensusknuder kan håndtere flere slots på mange forskellige blockchains på samme tid. Dette løser skaleringsproblemet. Platformen gør brug af det sharding-koncept, der i øjeblikket er ved at blive implementeret på Ethereum-blockchainen.

3. Haskell, Daedalus og Governance

Haskell er et programmeringssprog, der er baseret på matematiske principper. Det arbejder med funktioner, hvilket betyder, at værdierne i disse funktioner kan ændres, men at en ændring af en værdi ikke påvirker en ændring af selve funktionen. Hvis programmeringssprogets grundlæggende funktioner ændres, vil programmeringssproget ikke længere fungere.

Brugen af Haskell giver den fordel, at alle programmører skal programmere efter de samme regler for at fremme udviklingen af protokollen. De matematiske principper i dette programmeringssprog udelukker næsten alle menneskelige fejl og gør det lettere at verificere allerede programmerede (protokol-) dele. Daedalus-walleten gemmer ikke kun ADA-tokens, men fungerer også som en node, der overhovedet muliggør det ovenfor beskrevne staking.

Governance-modellen (styring/forvaltning) er afgørende for den fremtidige udvikling af et projekt. For at styre, som ikke betyder andet end at dirigere og træffe beslutninger, er der brug for en model, som kan danne grundlag for beslutninger. Cardanos styringsmodel fungerer via blockchainen.

Stakeholdere, dvs. ejere af ADA, kan beslutte, hvilke fremtidige udviklinger der skal integreres i protokollen. Denne styreform har den fordel, at alle stakeholdere ligeberettiget og basisdemokratisk kan stemme for eller imod nye tiltag. Det involverer communityet direkte og overflødiggør såkaldte hard forks.

En anden faktor er finansieringen af den fremtidige udvikling af protokollen. Fra hver blok, der oprettes på blockchainen, tilbageholdes 25 % af indtægterne. Dette sikrer den videre udvikling af protokollen og hele platformen.

Dette har den fordel, at man ikke behøver at sætte gang i noget crowdfunding eller en IPO for at sikre platformens fremtidige udvikling. Alt i alt giver denne form for finansiering større uafhængighed af investorer, men gør et stort community altså endnu vigtigere.

Cardano – Konklusion

Cardano er en platform, der har til formål at kunne tilbyde en tredjegenerations blockchain. Platformen er fra starten blevet designet til også at kunne bruges som et transaktionssystem af regeringer. Udviklerne har fra starten sørget for, at brugen af ADA-token er kompatibel med de juridiske regler i en lang række lande.

Sammenlignet med Bitcoin og Ethereum kombinerer Cardano tilgangen fra begge platforme. Dette omfatter udviklingen af DAO’er, dApps og brugen af et decentralt peer-to-peer-transaktionssystem. Platformen kan sikre, at kryptovalutaer kan anvendes internationalt på lovlig vis, gennem sin videnskabelige og metodiske tilgang.

Er du interesseret i at erhverve ADA, er du velkommen til at tjekke vores trin for trin-købsguide.

IOTA | Kryptovalutaen for IoT

IOTA (MIOTA) var indtil for nylig en af de 10 største kryptovalutaer efter markedsværdi.

Virksomheden tilbyder en blockchain-baseret løsning til styring af Smart Devices. Dermed er den baseret på sin helt egen type og en videreudvikling af blockchain-teknologien, som adskiller sig væsentligt fra andre projekter med hensyn til arkitektur.

Teknologien bag IOTA

Virksomheden beskriver sig selv som “rygraden” i den “nye autonome maskinøkonomi”. Nøgleteknologien er den såkaldte Tangle-ledger. Tanglen er en rettet acyklisk graf (DAG efter engelske directed acyclic graph). Hovedbogen forsynes af et sæt algoritmer, der tilhører familien af Markov Chain Monte Carlo-algoritmer (MCMC-algoritmer). Disse algoritmer vælger hver især et sted i hovedbogen, hvor en transaktion skal placeres.

Nøgleteknologien er den såkaldte Tangle-Ledger

IOTA’s tangle adskiller sig væsentligt fra Bitcoin, Ethereum og lignende i struktur og funktion. Den første forskel er, at systemet fungerer uden blokke. Transaktionerne bekræftes af nye transaktioner i netværket. Dette gør systemet meget skalerbart og eliminerer behovet for at generere blokke. Alt dette gør det muligt at sende mikrobetalinger mellem computere uden de dermed forbundne gebyrer.

En anden forskel er, at konsensus ikke længere er afkoblet, men en væsentlig del af systemet. Dette fører til et decentraliseret og selvreguleret peer-to-peer-netværk. Dette gør det muligt for enhederne at handle nøjagtige mængder ressourcer efter behov, samtidig med at data kan gemmes og verificeres sikkert i hovedbogen.

Tangle Ledger kan også fungere offline og bruger “subtangles” til at gøre det. Disse subtangles arbejder offline inden for deres definerede miljø og opretter derefter forbindelse til hele netværket og opdaterer, når der er en internetforbindelse til rådighed. Denne funktion er f.eks. nyttig for virksomheder, så de kan administrere deres lagerbeholdning og forsyningskæder.

IOTA i praksis

IOTA’s primære rolle er at hjælpe med at administrere og bruge smart devices mere effektivt. Ud over denne kernefunktion kan IOTA gøre meget mere:

• Mikrobetalinger
  Mikro- og endda nanotransaktioner bliver nemmere med IOTA’s Tangle-arkitektur. Dette skaber helt nye muligheder for virksomheder, hvor de høje transaktionsgebyrer tidligere har gjort det umuligt eller urentabelt at bruge andre blockchains.
• Sikker dataoverførsel
  Et centralt element i IOTA er muligheden for at overføre data via Tangle-hovedbogen. Med IOTA kan brugerne oprette sikre, autentificerede kanaler mellem enheder. Alle data, der overføres via Tangle, er således beskyttet mod manipulation, og et angreb udefra er praktisk talt umuligt.
• eGovernance og parlamentsvalg
  Sikker dataoverførsel kan ikke kun bruges til tingenes internet, men også indenfor digital forvaltning. Online-valg og andre former for afstemninger vil være let at gennemføre med maksimal sikkerhed.
• Masked Messaging (MAM)
  Knuder i Tangle-netværket kan udveksle krypterede data med hinanden. I praksis betyder det, at brugerne kan dele data mellem deres smarte enheder. Disse ofte følsomme data vil være helt sikre på grund af krypteringen. Dermed kan vedkommende også beslutte, om visse personer i netværket skal have adgang og dele dataene med dem.
• Ubegrænsede muligheder for serviceudbud
  Med IOTA kan teoretisk set alting tilbydes eller udlejes som en tjeneste. Det eneste kriterium er, at enheden har en chip. På den måde kan enheder, der ikke bruges i øjeblikket, lejes i realtid. Det kan f.eks. være hele enheder eller brugen af en computers hukommelse, computerkraft, båndbredde og meget mere.

Prognose om IOTA’s udvikling

Med tiden vil tingenes internet finde vej ind på flere og flere områder i livet. Fra intelligente biler til intelligente husholdningsapparater og endda intelligente våben – næsten alt er muligt i dag. Markedet for sådant udstyr vokser konstant. Derfor vil samfundet ikke kunne undgå at finde en løsning til at håndtere alle disse smart devices. IOTA kunne være netop den løsning.

IOTA’s primære mål er at styre og optimere tingenes internet, men dens fulde potentiale rækker langt videre end det og kan bruges på mange andre områder. Hovedbogen lover at være skalerbar, decentraliseret og egnet til en lang række anvendelser. Da den ikke har nogen transaktionsgebyrer overhovedet, løser den problemet med urentable mikrotransaktioner af kryptovalutaer som Bitcoin, Litecoin eller Ether.

Prognosen for IOTA er derfor lovende. Det fremgår endnu tydeligere af listen over partnervirksomheder. Mange store virksomheder som Cisco, Samsung og Fujitsu, for blot at nævne nogle få, deltager i eller viser interesse for at bruge IOTA-datamarkedet. Bosch, en tysk virksomhed, har for nylig investeret et stort beløb i virksomheden og håber på en stor værdistigning. I den forbindelse har vi også skrevet en IOTA-købsguide, som skal give interesserede personer alle relevante oplysninger om, hvordan man investerer i IOTA.

IOTA’s primære formål er at styre og optimere Internet of Things

Aktuelt: Sådan beskytter du din wallet

Som allerede nævnt adskiller IOTA sig i sin struktur væsentligt fra traditionelle blockchain-projekter. Med uregelmæssige mellemrum aftaler communityet en dato for et såkaldt snapshot. Her tages der en slags øjebliksbillede af Tanglen. Dette tjener som en ny begyndelse (genesis), og transaktionshistorikken før denne dato slettes. Dette er for at forhindre, at datamængden bliver for stor og vokser til uendelighed.

I denne sammenhæng kan det ske, at en wallet efter et snapshot pludselig viser værdien 0. Det betyder ikke, at ens coins er gået tabt, men genoprettelsen efter snapshotet kan være kompliceret og langvarig. Det er derfor anbefalet at gøre følgende:

• Inden snapshottet: Find og noter adresserne for den første og sidste transaktion og det samlede antal transaktioner, der blev gennemført, via walleten.
• Efter snapshottet: Hvis balancen i walleten er korrekt, skal der ikke gøres yderligere. Hvis saldoen er sat til 0, kan adressen dog på ny forbindes med Tangle-netværket via underpunkterne “Receive” og derefter “Attach to Tangle”.

I fremtiden bør sådanne problemer ikke længere forekomme, da IOTA’s udviklere i øjeblikket arbejder på en ny og forbedret wallet. IOTA’s wallet blev anset for at være det største problem med platformen, og udviklerne arbejder ihærdigt på den fornyede Trinity IOTA Wallet.