Hvis du allerede har fulgt med på kryptovalutaer i 2020, så har du sikkert fået DeFi- og Uniswap-hypen med. DeFi står for Decentralized Finance og er en samlet betegnelse for applikationer, der muliggør traditionelle finansielle tjenester – bare på en blockchain. De fleste af disse projekter og protokoller kører på Ethereum-blockchainen.
En af de største innovationer her er AMM’erne (AMM = Automated Market Maker). Den første protokol af den slags er netop Uniswap. Helt grundlæggende er AMM en decentraliseret børs, der gør det muligt at indsamle midler til nye projekter og token swaps. På meget kort tid blev dette koncept meget populært, hvilket resulterede i et hurtigt voksende antal af disse AMM’er.
Dvs. at nye projekter ikke længere har brug for ICO’er (initial coin offering), hvilket igen har den fordel, at man undgår langvarige, ineffektive processer og børsgebyrer. I denne artikel vil vi forklare dig, hvad Uniswap præcis er, hvordan det fungerer, og hvilke fordele AMM’er har sammenlignet med traditionelle kryptobørser.
Uniswap: Automated Market Maker
Uniswap er en open source-protokol til AMM’er. Ligesom de fleste andre DeFi-projekter kører det på Ethereum-blockchainen og er således baseret på smart contracts. Tilhørende tokens fungerer med Ethereums ERC-20-standard.
Via Uniswap kan brugerne swappe (= bytte) ETH til andre tokens fra andre projekter, der er integreret på Uniswap. Det hele kører helt automatisk via protokollen, hvis kode kan læses af enhver – det er meningen med open source. Grunden til det er, at det er den eneste måde, hvorpå brugerne kan være sikre på, at de ikke bliver snydt.
Udveksling af tokens sker ved hjælp af Uniswap-algoritmen, som er designet til automatisk at matche købere og sælgere, så der ikke er behov for en ordrebog. Dette forenkler hele processen betydeligt.
Uniswap blev grundlagt af Haydan Adams tilbage i 2018 og blev populær i 2020 – netop i kølvandet på DeFi-hypen. Nogle investorer tjente en formue på at handle med tokens på Uniswap. Samtidig kom der flere og flere lignende protokoller frem – et kendt eksempel er Sushiswap.
Yderligere opmærksomhed fik Uniswap ved at introducere sit eget governance-token UNI. Dette sikrer, at Uniswap styres af brugerne selv. Ved lanceringen af UNI-tokenet modtog alle eksisterende Uniswap-brugere en airdrop i form af 400 UNI. I skrivende stund svarer det til 10.000 USD.
Hvordan virker Uniswap?
For at bruge Uniswap skal du forbinde din Ethereum-wallet til platformen. Du kan bruge en hvilken som helst wallet, sålænge den er kompatibel med Ethereum. Derefter er proceduren så enkel som den kan være, se billedet:
Først skal du vælge det token, du ønsker at bytte med, og derefter skal du blot angive det ønskede antal tokens. Det var det – så kan du starte handlen. Din wallet vil anmode om tilladelse til at udføre denne transaktion.
Sørg for, at du altid har tilstrækkelig ETH på din wallet, også med henblik på at dække transaktionsgebyrerne. Efter bekræftelse og en kort ventetid er byttet (swappet) gennemført, og de nye tokens er i din wallet. Salgsprocessen foregår ganske analogt.
V1 og V2 – Hvori ligger forskellen?
Den første version (V1) af Uniswap var et Proof-of-Concept for at demonstrere Uniswaps ydeevne og funktioner. Den blev senere opdateret til den V2, som den er i dag, og den byder nu på mere sikkerhed og andre fordele i forhold til den tidligere version.
V1 blev oprindeligt skrevet i programmeringssproget Vyper og ikke i Solidity. Solidity – som beskrevet i vores “Hvad er Ethereum?”-artikel – er sproget i Ethereum-økosystemet. Man skulle tro, at Uniswap, som jo bygger på Ethereum, også var skrevet i Solidity … Men det var det ikke i V1. Først Uniswap V2 er blevet skrevet i Solidity. Med udgangspunkt i det har det så været muligt for Uniswap V2 at interagere med ERC-777 og andre Ethereum-tokens. Muligheden for såkaldte “flash swaps” har været en yderligere (positiv) konsekvens. Handlen på Uniswap gjordes endnu mere effektiv.
Uniswap Pools
Et centralt element i Uniswap-konceptet er likviditetspuljerne (Liquidity Pools). For at starte et marked på Uniswap og udføre swaps skal en udbyder af tokens sikre tilstrækkelig likviditet. Ved at gøre dette modtager udbyderne likviditetstokens, der repræsenterer deres andel af puljen. Jo mere likviditet der er, jo flere swaps kan der udføres – uden at priserne stiger! For mindre projekter er det omvendt: Hvis der gennemføres mange swaps, mens likviditeten er lav, stiger prisen hurtigere.
Konklusion: Uniswap har kæmpe potentiale
Interessen for Uniswap- og AMM-teknologien er allerede meget stor og vil kunne vokse i de kommende år. Man kan næsten være sikker på, at der vil være flere og flere nye kryptoprojekter, der lanceres på Uniswap-platformen i fremtiden. Som detailinvestor skal man dog helt generelt være opmærksom på, at kryptovalutaer er meget volatile, og at der ingen er, der med garanti kan forudsige kursudviklinger. Hvis du dog er interesseret i at investere i Uniswap, er du velkommen til at tjekke vores trin for trin-købsguide.