Tezos – den fleksible og demokratiske blockchain
Tezos hører med under top-50 og er af flere årsager særlig interessant at se på. Hvilken teknologi ligger der bag Tezos-blockchainen, og hvilke funktioner og formål har Tezos?
Du kan læse vores udførlige Tezos investeringsguide ved at klikke på linket.
Hvad er Tezos? – Stiftelsens historie
Tezos er en blockchain– og smart-contract-platform, der kontinuert udvikler sig selv. Opbygningen og de tekniske detaljer er i denne kombination helt unikke, dvs. der er ingen andre kryptoprojekter, der er opbygget på lignende måde.
Historien bag open source-projektet begynder i 2014, da Arthur Breitman offentliggjorde to artikler om sin vision om en selvforbedrende blockchain. Disse artikler blev senere til Tezos Whitepaperet.
Det følgende år grundlagde Breitman og hans kone Dynamic Ledger Solutions (DLS), virksomheden bag platformen. Projektet har nu hovedkvarter i Schweiz efter at være blevet solgt til Tezos Foundation (som administrerer donationerne). Arthur Breitman er datalog og matematiker og har arbejdet for virksomheder som Goldman Sachs og Morgan Stanley. Kathleen Breitman har også erfaring inden for den finansielle sektor. Hun har arbejdet for Bridgewater Associates og R3.
Tezos' virkemåde
Platformen kan sammenlignes med Ethereum. Den er ligeledes baseret på en decentral ledger, har en egen virtual machine og muliggør dermed oprettelsen af smart contracts og programmering af dApps. Sammenlignet med Ethereum og lignende platforme har Tezos dog nogle essentielle fordele:
On-Chain-Governance
Styringssystemet er et af de centrale elementer i Tezos. Fordelen ved On-Chain-Governance er, at den kan undgå hard forks. Tezos-holdet mener, at forks, som mange store blockchain-platforme som Bitcoin og Ethereum allerede har været udsat for, ikke bør være den langsigtede løsning til at gennemføre en opdatering. De betragter en hard fork som en sidste udvej, når communityet absolut ikke kan blive enig om, hvordan projektet skal fortsættes. Virksomheden ønsker at gøre det muligt for sin blockchain hele tiden at forblive teknisk opdateret og at kunne integrere innovationer ganske uden problemer.
I Tezos kan uafhængige udviklere selv komme med forslag til protokolopdateringer. Indehaverne af Tezos-tokens stemmer derefter om forslaget godkendes eller ej. Forinden har de mulighed for at afprøve ændringerne i en testfase og om nødvendigt også at komme med forslag til forbedringer. Hvis den pågældende udviklers forslag godkendes, modtager han eller hun endda en betaling for sit arbejde. En anden fordel ved denne model er, at den giver udviklerne et incitament til at fortsætte med at forbedre platformen. I mange andre projekter arbejder udviklerne, hvis de ikke er ansat, enten gratis eller er afhængige af donationer fra communityet eller fra centrale institutioner. Tezos ønsker at støtte uafhængige udviklere og motivere dem til at bidrage til udviklingen af platformen.
Programmeringssprog
I Tezos anvendes OCaml til at programmere blockchainen. De smart contracts er skrevet i Michelson. Begge sprog hører til de funktionelle sprog. Solidity eller C++ – for at nævne eksempler –, er til gengæld imperative sprog og omtales ofte som algoritmisk programmering. Fordelen ved funktionelle programmeringssprog er, at de omfatter formel verifikation, som både gør kontrollering og debugging meget nemmere! Især i forbindelse med smart contracts kan programmeringsfejl have alvorlige konsekvenser.
Liquid Proof-of-Stake
Uden konsensusalgoritmer er det umuligt at iværksætte en decentraliseret platform med distribuerede knudepunkter. Den første konsensusalgoritme var en Proof-of-Work, som dog hurtigt viste sig at være helt igennem ineffektiv. En anden var Proof-of-Stake, som løste problemet med det høje energiforbrug og gav større skalerbarhed sammenlignet med PoW. Men skalerbarheden var stadig ringe, og derfor gik platforme som EOS og NEO over til at bruge en delegated Proof-of-Stake (dPOS). I stedet for at udvælge fra hele stakepuljen foretages der her en forhåndsudvælgelse inden for communityet. Det er så de delegerede, der tager sig af at bevare konsensussen.
Tezos tager dPOS et skridt videre og anvender en Liquid Proof-of-Stake (LPOS). I denne variant er der ingen faste regler for udvælgelse af delegerede. Det er en blanding af direkte og repræsentativt demokrati. Communitymedlemmerne kan give deres stemme til en delegeret. Denne stemmeafgivelse er dog ikke permanent. Hvis en person f.eks. er uenig i en delegerets beslutning, kan vedkommende trække sin stemme tilbage.
Fordelen er, at alle stemmer tæller lige meget: Delegerede skal vise sig at være tillidsfulde og gavnlige for netværket. Hvis der er forskellige mindretal med samme interesser, og de føler sig underrepræsenteret, kan de slutte sig sammen. Desuden fremmes skalerbarheden, idet personer, der mangler tid eller andre resurser, kan give arbejdet videre til en delegeret.
Hvis du er interesseret i at investere i Tezos (XTZ), kan du gå direkte til vores Tezos købsguide.