Kryptovalutakurser i realtid

Alt det du skal vide om realtidskurser på kryptovalutaer

Har kan du se Bitcoin samt andre kryptovalutaer og deres aktuelle kurser. Alle viste kurser er baseret på aktuelle data og er dermed realtidskurser (eller livekurser, hvis du er til anglicismer). Efter behov kan du tilpasse oversigten over kurserne i henhold til dine personlige præferencer og finde udvalgte valutaer via søgefunktionen.

Ved at se på den relative ændring i løbet af de sidste 24 timer kan du få en fornemmelse af den aktuelle udvikling på markedet. Markedskapitaliseringen giver en bedre sammenlignelighed mellem de enkelte kryptos.

Hvad er en kryptovaluta?

For mange investorer er kryptovalutaer stadig ikke noget almindeligt. Derfor er det kun forholdsvis få investorer, der har en eller flere kryptovalutaer i deres portefølje. En sådan digital valuta kan dog have et højt kurspotentiale.

Du vil sikkert støde på andre betegnelser, der dog allesammen er synonymer for kryptovalutaer: De mest prominente er kryptos, kryptoer og coins – eller sammensætningen kryptocoins.

En kryptovaluta er pr. definition et digitalt betalingsmiddel baseret på kryptografiske værktøjer som f.eks. digitale signaturer eller blockchains. I modsætning til traditionelle valutaer skal disse digitale betalingsmidler være særligt sikre, decentraliserede og uafhængige. En kryptovaluta er dog pr. definition ikke et officielt betalingsmiddel.

Kryptocoins er digital penge, der kan købes, sælges og overføres ved hjælp af kryptografi. Dataene er dermed krypteret og beskyttet.

I skrivende stund er der 8.000 forskellige kryptovalutaer i omløb. Den samlede markedsværdi er omkring 2 billioner US dollars ($2.000.000.000.000). Alene Bitcoin udgør halvdelen af det, der hedder total marked cap(italization). Derfor Bitcoin som den første kryptovaluta, der blev introduceret, stadig den vigtigste coin på markedet.

Kryptovalutaers kurser – Hvad bliver de påvirket af?

Ved en fiatvaluta er det en central myndighed, f.eks. en centralbank, der fastsætter markedsprisen. Den aktuelle pris er derfor altid baseret på princippet om udbud og efterspørgsel. Den aktuelle pris på en kryptovaluta afspejler således altid, hvor meget markedsdeltagerne er villige til at betale for en mønt.

Hvis man f.eks. sammenligner markedet for kryptovalutaer med markedet for andre aktivklasser som f.eks. guld, er der tydelige forskelle i prisfastsættelsen. Selv om der heller ikke er nogen bank på guldmarkedet, der bestemmer prisen på denne valuta, er det samlede handelsvolumen på markedet simpelthen større.

På grund af det forholdsvis lave volumen på kryptomarkedet er det normalt, at der kan forekomme betydelige prisudsving. Hvis en kryptovaluta, f.eks. Bitcoin, havde en markedsvolumen, der kunne sammenlignes med guld, ville volatiliteten være lavere.

Desuden er der eksterne faktorer, der påvirker prisen på en coin. Disse omfatter positive og negative nyheder, usikkerhed om den videre udvikling af kursen og de indre værdier, risici med hensyn til likviditet, sikkerhedsbrud og aktiviteter af såkaldte whales (“hvaler”, dvs. personer eller virksomheder, der ejer en stor mængde coins).

Kan kursen på en kryptovaluta falde til nul?

Det korte svar på dette spørgsmål lyder: teoretisk ja. Hvis vi f.eks. ser på fiatvalutaer, kan vi se, at de også kan være værdiløse. F.eks. er gamle valutaer, der ikke længere accepteres som valuta i dag, fuldstændig værdiløse. Kun samlere, der har en interesse i samlerobjektet, betaler utrolige beløb for dem.

Ofte forsvandt valutaerne på grund af indførelsen af nye betalingsmidler eller på grund af hyperinflation. Hvis en af disse udviklinger indtræffer, mister den pågældende valuta værdi. Men hvis vi ser på kryptovalutaer, der har en programmeret grænse – Bitcoin er det mest berømte eksempel her – er hyperinflation et umuligt scenarie.

Sammenfattende kan følgende faktorer påvirke prisen på en kryptovaluta:

1. Mislykket teknologisk udvikling: Markedet har tidligere klassificeret den tekniske løsning som lovende. Det viser sig imidlertid, at løsningen ikke er funktionel med hensyn til skalerbarhed og praktisk anvendelighed. Potentialet er ikke længere realistisk, og prisen falder.
2. Politisk pres: Kryptovalutaer er næppe underlagt regulerende love. Det er derfor usikkert, i hvilket omfang disse digitale aktiver vil kunne blive reguleret. Hvis kryptoaktiver forbydes eller “diskrimineres”, er der risiko for, at priserne vil falde, eller at hele coins vil blive værdiløse.
3. FUD-nyheder: Nyheder, der spreder frygt, usikkerhed eller tvivl (Fear, Uncertainty or Doubt), har en stor effekt på prisen på kryptovalutaer. Sådanne nyheder behøver ikke nødvendigvis at være sande, men blot spekulationer, der påvirker en betydelig del af markedet.

Kryptovalutaer og stabile kurser – Utopi eller realisme?

Som hovedregel er især små markeder mere volatile. Et markedsvolumen på over 1,x billioner amerikanske dollars virker ved første øjekast ret stort. Men hvis man tænker på, at enkelte virksomheder som Apple, Amazon eller Microsoft har en markedsværdi på over en billion amerikanske dollars på børsen, så bliver det klart, hvor små kryptomarkederne stadig er i øjeblikket.

Den interne værdi i prisen på en kryptovaluta

Desuden har kryptovalutaer ingen indre værdi. Det betyder, at coins ikke er noget produkt, der skaber merværdi. Det er derfor vanskeligt at vurdere et sådant aktiv. Princippet, der er afgørende for en coins pris, er simpelthen udbud og efterspørgsel. Et stigende antal markedsdeltagere fører derfor til større efterspørgsel og dermed til stigende priser. Hvis vi har et højt udviklet marked, er prisudsvingene mindre som følge af stigende eller faldende efterspørgsel.

Statslig regulering medfører sikkerhed

Statslig regulering kan på lang sigt også reducere volatiliteten på kryptomarkedet. I dag er der regler, der påvirker næsten enhver økonomisk aktivitet. Men kryptovalutaer er ikke underlagt disse regler, så markedsmanipulation er grundlæggende mulig.

Hvilken rolle spiller institutionelle investorer?

Endelig kræver et mere stabilt marked også institutionel kapital. I øjeblikket er private investorer og ventureselskaber de vigtigste aktører på markedet. Men de har simpelthen ikke nok kapital til netop at stabilisere markedet.

Med den stigende accept synes det dog muligt, at bankerne også vil oprette tilsvarende kryptofonde og dermed oversvømme markedet med ny kapital. Resultatet ville være stigende og mere stabile priser. Disse tendenser kan allerede ses på nuværende tidspunkt, da mange institutionelle investorer er begyndt at investere i kryptos fra slutningen af 2020 af.

Er der indbyrdes korrelationer mellem kryptokurser?

For dig, der beslutter sig for at investere i kryptos, er deres korrelation med andre aktiver og med hinanden et vigtigt kriterium. Det er påfaldende, at kryptocoins ofte følger de samme markedsbevægelser. Acyklisk adfærd er derimod noget, der observeres sjældent. Hvis f.eks. Bitcoin kommer under pres, kan der også observeres faldende priser for altcoins (alternative coins).

Der synes derfor at være en sammenhæng mellem de forskellige digitale valutaer. Korrelationen mellem de enkelte coins er angivet i en korridor fra -1 til 1. Hvis der forligger en korrelation i det negative område, taler vi om en negativ korrelation. Med en sådan negativ korrelation stiger priserne, når andre valutaer kæmper med faldende priser – der er en modsatrettet bevægelse. En positiv korrelation betyder, at udviklingen i princippet er identisk. Med en korrelation på 1 udfører mønterne den samme bevægelse.

Kryptokurser – Korrelationsmatrix i marts 2021, kilde: Tradingview

Ovenstående korrelationsmatrix for kryptovalutaer viser, at størstedelen af korrelationsfaktorerne i 2021 ligger mellem 0,52 og 0,81. Det betyder, at kryptovalutaer har en positiv korrelation med hinanden. Det er dog overraskende, at Bitcoin ikke har den højeste gennemsnitskorrelation med andre coins, men at altcoins som href=”/kob-ethereum/”>Ethereum i nogle tilfælde har en højere korrelation.

Hvorfor “skulle” man egentlig investere i kryptovalutaer?

Der er selvfølgelig ingen, der skal noget som helst! Selv mere end 10 år efter lanceringen af den første blockchain og dermed den første kryptovaluta er digitale valutaer endnu ikke slået igennem i den almindelige befolkning. Det betyder dog ikke, at det ikke kan betale sig at investere i dette marked.

Potentialet i digitale valuta er enormt. Hvis coins og tokens formår at sprede sig til breddere dele af befolkningen, kan især de tidlige investorer – såkaldte early adopters – drage fordel af det. Man skal bare tænke på den kendte pizzatransaktion, hvor en fyr for mange år siden har betalt to pizzas med 10.000 BTC. P.t. svarer 10.000 BTC til over 600 millioner US-dollar.

På nuværende tidspunkt koster en BTC mere end 60.000 US dollars. Valutaen kan dog på lang sigt nå en værdi på mere end en million amerikanske dollars. I absolut værste fald ville en investering dog gå tabt. Med andre ord: Investorerne kan potentielt opnå et enormt afkast til en overkommelig risiko. Hvis du ikke ved, hvordan du køber Bitcoin, så læs mere om emnet i vores omfattende købsvejledning.

Planlægger du at investere i en kryptovaluta, så skal du også have tid med. Indtil videre har langsigtede investorer været i stand til at opnå fænomenale afkast. Det er ikke sikkert, at dette også er realistisk i fremtiden, men en investering kan bestemt give mening.

Sådan handler du med kryptovalutaer

Hvis du ønsker at købe en kryptovaluta og ikke er sikker på, hvordan du gør det, anbefaler vi vores omfattende købsguide.

Trin 4 er optionelt. Vi anbefaler vores læsere dog altid at bruge en sikker wallet. Da hele markedet ikke er reguleret, er angribere altid på udkig efter at stjæle investorernes kryptovalutaer. Det kan nemlig gøre ondt at miste sin investering. Derfor anbefales det altid at bruge en passende wallet. Du kan finde vores favoritter i vores sammenligning af wallets.