Hvad er blockchain? – Blockchain forklaret på en letforståelig måde

Blockchain, også kendt som Distributed Ledger Technology (DLT), er uden tvivl en af de største økonomiske innovationer i nyere tid. Overskrifter på avisartikler som “Blockchain vil revolutionere internettet”, “Det enorme potentiale i det digitale dataregister” eller “Store forventninger til blockchain-teknologien” vidner om dette.

Ved første øjekast er en blockchain (på dansk blokkæde) dog ikke andet end en digital regnskabsbog eller rettere en database. Dette er ikke nødvendigvis nyt eller specielt.

Digitale kontobøger har eksisteret siden etableringen af netbank, og digitale databasesystemer har eksisteret endnu længere. Hvad er det revolutionerende potentiale i denne teknologi? Dette vil blive undersøgt nærmere nedenfor

Oprindelsen af blockchain-teknologien

For at forstå teknologien er det nyttigt at tage et hurtigt kig på Bitcoins historie (Hvad er Bitcoin?). Kryptovalutaen Bitcoin, som primært bruges som investeringsobjekt, og blockchain-teknologien er tæt forbundet. Blockchain-teknologiens fremkomst i den akademiske debat går tilbage til en tid, hvor internettet, som det findes i dag, ikke eksisterede.

Udgangspunktet kan tages i 1979, da Ralph Merkle opdagede Merkle Tree-princippet. En anden begivenhed kan dateres til 1983. I dette år blev det første whitepaper, der beskriver en elektronisk valuta, offentliggjort af David Chaum. Et årti senere beskrev W. Scott Stornetta og Stuart Haber de grundlæggende principper for en kryptografisk sikret kæde af individuelle digitale hashblokke, som i dag udgør de enkelte komponenter i en blockchain.

I 1997 foreslog Adam Back grundlaget for Bitcoins proof-of-work-algoritme for at implementere konceptet med en digital valuta. Konceptet blev oprindeligt brugt mod denial-of-service-angreb og email-spam. De ovenfor beskrevne udviklingstrin er del af en videnskabelig diskurs, der banede vejen for kryptovalutaen Bitcoin. Denne digitale valuta blev beskrevet af Satoshi Nakamoto i et whitepaper i 2008. Det er sikkert, at blockchain-teknologien er en vigtig del af bitcoin. Men i den følgende artikel vil vi vise dig, hvad Merkle-træer, hash-blokke, proof-of-work-algoritmer og kryptovalutaer har med blockchain at gøre.

Blockchain – Definition og forklaring

Blockchain henviser til en ny type teknologi, hvor det bliver muligt at lagre, behandle, dele og administrere alle typer oplysninger i en offentligt tilgængelig database. En kontinuerlig liste over dataposter, også kendt som blokke, kædes sammen ved hjælp af kryptografi. Begyndelsen af enhver blockchain er oprindelsesblokken eller bedre den såkaldte “genesis block”.

Blockchain er en ubestikkelig digital hovedbog over økonomiske transaktioner, der kan programmeres til at registrere ikke kun finansielle transaktioner, men stort set alt af værdi.

Don & Alex Tapscott, Blockchain Revolution (2016)

Idéen med blockchain

Den oprindelige idé om blockchain er beskrevet i Bitcoin-whitepaperet. I den beskriver personen eller gruppen bag pseudonymet Satoshi Nakamoto eksisterende, alvorlige problemer med at håndtere monetær værdi. Centraliserede institutioner, såsom banker, forsikringsselskaber og regeringer, beskyldes for at misbruge tilliden, når de handler med monetære aktiver.

F.eks. bruger bankerne de penge, de har fået betroet, til selv at drive ineffektive og omkostningstunge forretninger. Et tænkeligt eksempel herpå er den bristede ejendomsboble i USA i 2008, som havde verdensomspændende negativ indflydelse på det globale økonomiske system og medførte, at tusindvis af mennesker led af eksistentielle problemer. Denne nye teknologi blev udviklet for at forhindre misbrug af tillid og det dertil hørende misbrug af data på et systemisk niveau. Misbrug af midler, misbrug af tillid eller simpelthen svindel bliver vanskeligere med denne nye teknologi.

Funktionsprincippet

Udgangspunktet for blockchain-teknologien er at forskyde kontrollen over monetære værdier eller informationer. Kontrollen over  monetære værdier og informationer er så at sige decentraliseret. Det betyder, at de oplysninger, som en bank har, gøres offentligt tilgængelige for alle.

Først og fremmest lyder det tåbeligt, for på den måde kan alle se hinandens data. Hvis Mette har en konto i sparekassen, kan Nils se, hvordan det står til med Mettes økonomi. Men i samme proces kan Mette også se Nils’ kontooplysninger. Disse data kan misbruges af hvem som helst.

Anonymitet og pseudonymitet

Af denne grund er konti anonymiserede i en blockchain. Hver konto har sin egen adresse, som består af en sekvens af tal og bogstaver. På denne måde kan alle se hver enkel konto og se, hvor mange penge der overføres til kontoen, hvor mange penge der overføres fra kontoen og den aktuelle saldo på kontoen, men kontoen kan ikke tildeles en reel person. Brugen af en blockchain er som regel anonym. 

Brugernes anonymitet i blockchainen fjernes, når den offentlige adresse (svarende til et IBAN-nummer) kan tildeles et navn. Hvis dette er tilfældet, kan alle personens yderligere transaktioner ses fra den offentlige adresse, og anonymiteten viger til fordel for en svækket form – pseudonymitet.

Decentralitet

Desuden opbevares oplysninger om individuelle konti ikke længere centralt. Nils’ og Mettes kontooplysninger er f.eks. ikke længere kun gemt på en server hos Danske Bank. Blockchain, der betragtes som en hovedbog over konti, er gemt i et decentraliseret computernetværk. Det betyder, at mange forskellige computere rundt om i verden er forbundet via internettet. På hver af disse computere er hele regnskabsbogen gemt.

Gennemsigtighed

Hvis Jørgen indtaster i blockchainen på sin computer, at der er en million kr. på hans konto, selv om han ikke ejer den, kan Nils og Mette automatisk opdage svindlen. Det skyldes, at de hver især kan kigge i kontobogen på deres computere for at se, om Jørgen virkelig havde en million kr. på sin konto. De kan så se, at Jørgen forsøger at snyde, og udelukke ham fra det fælles netværk.

Sikkerhed

På denne måde kan svindlere hurtigt opspores. Via det decentrale netværk kan svindlere opdages og udelukkes fra netværket ved at matche deres respektive blockchain-versioner. På samme måde kan en banks kunder opdage, når deres egne penge bruges af deres bankmand til forkerte formål. Det skaber sikkerhed. Anonymitet, decentralisering og sikkerhed er tre vigtige træk ved blockchain-teknologien.

Brugen af en blockchain er normalt anonymt

En blockchains måde at fungere på – teknisk set

Den måde, en blockchain fungerer på, kan beskrives ved hjælp af Bitcoin-blokchainen. Bitcoin betegner en digital enhed, der fungerer som en værdibærer. Bitcoins genereres ved hjælp af den såkaldte proof-of-work-algoritme. Denne algoritme er indbygget i software, som kan downloades og betjenes af individuelle computere eller hele puljer af computere i Bitcoin-netværket. Algoritmen bruges til at modregne transaktioner (overførsler) fra en konto til en anden konto med andre transaktioner på en sådan måde, at hele registreringen kan krypteres og integreres i blockchainen. Denne beregningsproces kaldes også mining (dansk minedrift).

Kryptografi

Når Nils overfører en Bitcoin til Mette, Johan overfører en Bitcoin til Emma, og Peter overfører en Bitcoin til Sofie, krypteres alle transaktioner kryptografisk af en hash-funktion og kombineres i én transaktionsblok. Transaktionerne modregnes, fordi det sparer tid og lagerplads. For hver nyoprettet blok modtager minerne, dvs. operatører af en computer i Bitcoin-netværket, som modregner transaktionsdata mod hinanden via hash-funktionen, en belønning på p.t. 6,25 Bitcoin. Efter 740.000 gennemførte blokke, som forventes at være i maj 2024, vil denne belønning blive halveret til 3,125 BTC. Minere kan med det samme sælge de nyskabte bitcoins for at opnå en fortjeneste.

Algoritme

Den algoritme, der anvendes til bitcoin mining, er SHA-256-algoritmen. Gennem den konverteres transaktionsoplysningerne til hexadecimale tal og tildeles et sted i blockchainen. De nyt genererede hashblokke indeholder oplysninger om den tidligere indsatte hashblok, den såkaldte nonce. Da blokkene er kædet sammen ved denne fremgangsmåde, kaldes det en blockchain eller blokkæde.

Set fra et teknisk perspektiv er blockchainen ikke andet end en række hashblokke. Det svarer til, at en bankmand tager 100 kr. fra Nils og skriver et “+” på sin egen konto, hvor alle indbetalinger står opført. “+” står for et beløb på 100 kr. Bankmanden krypterer beløbet, fordi ingen andre end ham må vide, hvor meget Nils har indsat i banken. Bankmanden bruger et andet symbol for hver ny indbetaling, som dog har en vis lighed med det foregående symbol. Hvis Mette også indbetaler 100 kr., skriver banken et “–” i stedet for et “+”. “–” betyder i dette tilfælde, at Mette har indbetalt 100 kr.

Jo flere jo …

Jo flere transaktioner der foretages i Bitcoin-netværket, des flere blokke skal der genereres (gennem mining). Jo flere blokke, der er integreret i blockchainen, des større bliver den, og des flere bitcoins er der blevet genereret. Og sidst, men ikke mindst, jo flere Bitcoins der genereres, des flere transaktioner kan der foretages. Hver gang der oprettes en ny blok, gemmes en opdatering på hver computer, hvor Bitcoin-blockchainen er gemt.

Hvad er blockchain? – Konklusion

Blockchain-teknologien er ved at revolutionere den måde, hvorpå samfundet og erhvervslivet håndterer følsomme oplysninger og monetære goder. Teknologien gør informationsstrømmene hurtigere, sikrere og mere pålidelige. Den fungerer anonymt og decentralt.

Vi er dog kun i begyndelsen af denne nye teknologi. Svagheder som f.eks. skalerbarhed og vanskelig integration i eksisterende systemer vil sandsynligvis blive afhjulpet inden for en overskuelig fremtid. Kryptovalutaer som IOTA forsker endda allerede i videreudvikling af blockchainen, såsom Tanglen.

Hvis du er interesseret i at købe den mest populære kryptovaluta “Bitcoin”, bør du tage et kig på vores Bitcoin detaljer og købsguide samt vores oversigt over udvekslinger.