Hvad er Cardano (ADA)?

Cardano er et ambitiøst blockchain-projekt, der har til formål at levere sikker og skalerbar (værdi-) overførsel for regeringer, virksomheder og enkeltpersoner. Der er tale om tredjegenerations blockchain-platform.

I modsætning til nogle af sine konkurrenter, såsom Ethereum, NEO, Bitcoin og ARK, opererer Cardano med en metodisk, videnskabelig tilgang. Platformen er udviklet af forskere og videnskabsmænd.

Hvert trin i udviklingen er blevet dokumenteret og peer-reviewet, inden det blev integreret i den overordnede platform. Cardano har været under udvikling siden 2014 og er endnu ikke blevet fuldt udviklet til dato. Men alene kravet om at lære af andre blockchain-projekters fejltagelser og forfølge en metodisk og videnskabelig tilgang gør platformen til en seriøs konkurrent.

Hvad ligger der bag Cardano?

Der er tre hovedaktører bag platformen Cardano Foundation, Input Output Hongkong og Emurgo.

1. The Cardano Foundation

Cardano Foundation drives af fem personer. Michael Parsons er formand for fonden. Tom Kelly er marketing- og community manager, Bob McDowall er specialkonsulent, Steve Wagendrop er Delivery Assurance Manager, og Juliette Adelfang arbejder som projektadministrator. Holdet bag fonden sikrer en høj grad af gennemsigtighed i forbindelse med udviklingen af platformen. Hvert udviklingstrin dokumenteres og registreres med videnskabelig omhyggelighed. Dette sikrer, at alle, der er involveret i projektet, til enhver tid kan se dets udviklingsstatus, hvilket forhindrer uønsket (fejl-) udvikling.

2. Input Output Hongkong

Input Output Hong Kong udvikler løsninger til akademiske institutioner, regeringer og virksomheder. Virksomheden ledes af Jeremy Wood, den tidligere CEO for Ethereum, og Charles Hoskinson. Input Output Hong Kong har i alt 17 udviklere, der arbejder på platformens protokol.

3. Emurgo

Emurgo er en japansk virksomhed, der hjælper virksomheder med at integrere blockchain-løsninger i deres egne systemer. Desuden finansierer selskabet nystartede virksomheder. Emurgo er ansvarlig for grænsefladen mellem platformen og forretningsverdenen.

Alt i alt er Cardano Foundation ansvarlig for at opbygge et fællesskab, markedsføre platformen og tilbyde undervisning om kryptovalutaer. Input Output Hong Kong leverer arbejdskraften til at udvikle protokollen, og Emurgo hjælper med at etablere protokollen på markedet.

Cardano – Funktionsmåde

Cardano har erklæret, at de ved hjælp af videnskabelige metoder lærer af andre blockchain-projekters fejl. Hvordan præcis det foregår, beskrives nærmere i det følgende.

1. To lag: CSL og CCL

Det betyder først og fremmest, at protokollen arbejder med to forskellige lag. På det ene lag, det såkaldte Cardano Settlement Layer (CSL), overføres oplysninger om transaktioner, ligesom i Bitcoin.

Dette omfatter oplysninger om beløbet, afsenderen, modtageren og tidspunktet for overførslen. Platformens token, ADA, overføres også i dette lag.

På den anden side behandles kontodata i det andet lag, Cardano Control Layer (CCL). Dette omfatter oplysninger, der f.eks. er gemt i en smart contract, men også digitale identiteter.

Adskillelsen af de to lag har den fordel, at opdateringerne kan foretages separat og målrettet. Det gør også platformen mere sikker, fordi et hack af det ene lag ikke påvirker det andet. Dette gør det muligt for platformens udviklere at gemme og behandle metadata og personlige data sikkert og adskilt fra hinanden.

2. Proof-of-Stake i stedet for Proof-of-Work

Cardano bruger en proof-of-stake-protokol. Mere specifikt en delegated proof-of-stake-protokol. Proof-of-stake-protokoller har grundlæggende den fordel, at udviklere præcist kan kontrollere, under hvilke betingelser en bruger kan blive en stakeholder. Stakeholdere har en defineret mængde af coins. Denne mængde coins giver dem ret til at verificere transaktioner i det decentrale netværk.

Hvis en stakeholder udelukkende opfører sig til sin egen fordel, f.eks. hvis han forsøger at manipulere transaktioner til sin egen fordel, genkender protokollen denne adfærd og udelukker straks stakeholderen fra netværket, samt straffer den med frakendelse af dens coins. Under visse omstændigheder kan det altså blive meget dyrt for en stakeholder.

Hvis en stakeholder opfører sig i overensstemmelse med reglerne, er han en del af et decentraliseret netværk med andre stakeholdere. Alle stakeholdere har mulighed for at kontrollere og – hvis det er tilladt af den respektive protokol – verificere transaktioner.

Jo flere stakeholdere, der bekræfter en transaktion, jo større er sandsynligheden for, at den er udført korrekt. For at drive en node modtager interessenterne en belønning for hver verificeret transaktionsblok.

Platformen anvender en form for proof-of-stake-algoritme, som gør det muligt at vælge og selvudvælge knudepunkter. Den delegated proof-of-stake-algoritme (dPoS) giver stakeholderne mulighed for at vælge såkaldte consensus nodes (konsensusknudepunkter i netværket).

Disse nodes står for en særlig opgave, nemlig at bekræfte korrektheden af de transaktionsblokke, der er integreret i blockchainen. Hver stakeholder har mulighed for selv at drive en konsensusknude, hvis han/hun bliver valgt. Desuden kan enhver stakeholder stemme på enhver anden stakeholder.

Begge stakeholdere, både de stemmeberettigede og de valgte stakeholdere, har gavn af dette. Stakeholdere, der stemmer på en anden stakeholder, får en belønning for at gøre det, hvis den valgte stakeholder kan drive en konsensusknude. Hver konsensusknude får en højere belønning. Dette giver ikke blot et incitament til at drive en konsensusknude, men også til at stemme på konsensusknuder.

Cardano bruger den delegated proof-of-stake-algoritme Ouroboros. Denne algoritme blev udviklet i fællesskab på videnskabeligt grundlag gennem et intensivt samarbejde mellem Tokyo Institute of Technology, University of Edinburgh, University of Conneticut og Input Output Hong Kong. Ligesom med Cardano selv blev hvert udviklingstrin gennemgået videnskabeligt flere gange, før det endelig blev integreret i protokollen.

Ouroboros arbejder med såkaldte tidsepoker. I hver epoke er der forskellige tidsintervaller, såkaldte slots, som repræsenterer potentielle blokke. En speciel algoritme vælger en tilfældig konsensusknude, som så kan vælge et slot og fylde det med transaktionsoplysninger.

Når en blok er oprettet, videresendes den til andre knudepunkter til gennemgang. I hver tidsepoke samles alle nyoprettede tokens i en pulje og fordeles derefter til de enkelte knudepunkter på baggrund af deres involvering.

Hvis en skov skal fældes, og der kun er et fast tidsrum for hver kvadratmeter, får den skovhugger, der ejer mest træ, mulighed for at fælde den næste kvadratmeter.

Han/hun bliver valgt af andre skovarbejdere til at gøre det, fordi han/hun ejer mest træ. Hvis han/hun bliver valgt, kan han/hun fælde den næste kvadratmeter i det givne tidsvindue. De skovarbejdere, der vælger denne skovhugger, får del i hans/hendes overskud.

De får en vis mængde træ for deres stemme, som de så kan sælge. Når tidsvinduet slutter, vælges en ny skovhugger, og indtægterne fordeles mellem alle skovhuggerne.

Fidusen ved delegated Proof-of-Stake-algoritmen er, at konsensusknuder kan håndtere flere slots på mange forskellige blockchains på samme tid. Dette løser skaleringsproblemet. Platformen gør brug af det sharding-koncept, der i øjeblikket er ved at blive implementeret på Ethereum-blockchainen.

3. Haskell, Daedalus og Governance

Haskell er et programmeringssprog, der er baseret på matematiske principper. Det arbejder med funktioner, hvilket betyder, at værdierne i disse funktioner kan ændres, men at en ændring af en værdi ikke påvirker en ændring af selve funktionen. Hvis programmeringssprogets grundlæggende funktioner ændres, vil programmeringssproget ikke længere fungere.

Brugen af Haskell giver den fordel, at alle programmører skal programmere efter de samme regler for at fremme udviklingen af protokollen. De matematiske principper i dette programmeringssprog udelukker næsten alle menneskelige fejl og gør det lettere at verificere allerede programmerede (protokol-) dele. Daedalus-walleten gemmer ikke kun ADA-tokens, men fungerer også som en node, der overhovedet muliggør det ovenfor beskrevne staking.

Governance-modellen (styring/forvaltning) er afgørende for den fremtidige udvikling af et projekt. For at styre, som ikke betyder andet end at dirigere og træffe beslutninger, er der brug for en model, som kan danne grundlag for beslutninger. Cardanos styringsmodel fungerer via blockchainen.

Stakeholdere, dvs. ejere af ADA, kan beslutte, hvilke fremtidige udviklinger der skal integreres i protokollen. Denne styreform har den fordel, at alle stakeholdere ligeberettiget og basisdemokratisk kan stemme for eller imod nye tiltag. Det involverer communityet direkte og overflødiggør såkaldte hard forks.

En anden faktor er finansieringen af den fremtidige udvikling af protokollen. Fra hver blok, der oprettes på blockchainen, tilbageholdes 25 % af indtægterne. Dette sikrer den videre udvikling af protokollen og hele platformen.

Dette har den fordel, at man ikke behøver at sætte gang i noget crowdfunding eller en IPO for at sikre platformens fremtidige udvikling. Alt i alt giver denne form for finansiering større uafhængighed af investorer, men gør et stort community altså endnu vigtigere.

Cardano – Konklusion

Cardano er en platform, der har til formål at kunne tilbyde en tredjegenerations blockchain. Platformen er fra starten blevet designet til også at kunne bruges som et transaktionssystem af regeringer. Udviklerne har fra starten sørget for, at brugen af ADA-token er kompatibel med de juridiske regler i en lang række lande.

Sammenlignet med Bitcoin og Ethereum kombinerer Cardano tilgangen fra begge platforme. Dette omfatter udviklingen af DAO’er, dApps og brugen af et decentralt peer-to-peer-transaktionssystem. Platformen kan sikre, at kryptovalutaer kan anvendes internationalt på lovlig vis, gennem sin videnskabelige og metodiske tilgang.

Er du interesseret i at erhverve ADA, er du velkommen til at tjekke vores trin for trin-købsguide.