Hvad er Bitcoin (BTC)?

Begrebet Bitcoin kan bruges på to måder. For det første er det navnet på en kryptovaluta, og for det andet betegner udtrykket en decentral, offentlig peer-to-peer-netværksprotokol.

Historien bag Bitcoin

Den 31. oktober 2008 foreslog en ukendt softwareudvikler, muligvis flere, under pseudonymet Satoshi Nakamoto et elektronisk betalingssystem baseret på matematiske beviser. Hensigten med denne idé var at skabe et betalingsmiddel, der var kryptografisk sikkert, verificerbart, uforanderligt og kunne anvendes uafhængigt af centrale myndigheder og regeringer.

Da Whitepaper blev offentliggjort, var den globale økonomiske krise i 2007 allerede ved at tage fart på. En af årsagerne til denne finanskrise anses for at være den bristede boligboble på det amerikanske marked. Som følge af finanskrisen mistede mange mennesker deres hjem. For at forhindre bankfolk og spekulanter i at skabe sådanne bobler ønskede Nakamoto at give verdens befolkning et mere ordnet og troværdigt transaktionssystem, hvor folk kunne genvinde fuld kontrol over deres egne monetære aktiver.

Et andet problem, som Bitcoin-blockchainen skulle løse, var det såkaldte double-spending. Double-spending var et stort problem ved digitale betalingsmetoder som f.eks. bank- eller kreditkort.
Nakamoto, hvis identitet stadig ikke er blevet opklaret den dag i dag, skabte Genesis-blokken i januar 2009 og lancerede dermed officielt Bitcoins blockchain. Siden da har netværket kørt som en open source-softwareprotokol.

Hvad er Bitcoin (BTC)?

Bitcoin (BTC) betegner et digitalt token i sin egen blockchain. Et digitalt token er en kryptografisk chifreret fil, der er gemt i Bitcoin-blockchainen. Blockchainen, eller blokkæden, er en offentlig hovedbog. Det er her, alle transaktioner gemmes.

Det svarer til, at en bankmedarbejder fører regnskab over, hvornår og hvor mange penge Peter Hansen, bankens fiktive kunde, har indbetalt på eller hævet fra sin bankkonto. Bankmedarbejderen registrerer også, hvor mange penge Peter Hansen har overført til Lise Madsen.

En bankoverførsel eller transaktion indebærer, at der hæves en fast pengeværdi fra en bankkonto og indsættes på en anden bankkonto. Når Peter Hansen overfører 1000 kr. til Lise Madsen, trækker bankmedarbejderen 1000 kr. fra hans saldo og krediterer dem hendes.

Det samme sker i princippet med transaktioner. En Bitcoin-overførsel registreres i den digitale kontobog, Bitcoin-blokkæden. Det særlige ved blockchainen er, at ingen enkelt bankmedarbejder administrerer den, men at den er gemt helt eller delvist på alle computere i netværket.

Det betyder, at Bitcoin-brugere ikke længere behøver at stole på individuelle banker til at forvalte deres penge. Den decentrale arkitektur i Bitcoins blockchain har ikke kun den fordel, at den eliminerer behovet for banker som mellemled, men giver også en høj grad af gennemsigtighed og sikkerhed på samme tid.

Alle interesserede kan til enhver tid offentligt se transaktionsnetværkets regnskabsbog. Dette giver Bitcoin-brugere mulighed for at opbygge tillid til blockchain-teknologien.

Det er dog ikke alle, der kan ændre transaktioner til deres fordel. En Bitcoin-transaktion indeholder bl.a. oplysninger om, hvem der har foretaget en transaktion, hvor meget der skal overføres i Bitcoin (BTC), hvornår transaktionen blev foretaget, og hvem beløbet skal sendes til.

Denne informationspakke komprimeres i såkaldte blokke ved hjælp af en krypteringsalgoritme. Sammenkædningen af disse blokke kaldes en blockchain. Dette er særligt sikkert, fordi Bitcoin-blokkæden er kryptografisk krypteret. En hacker skal først dekryptere transaktionsblokken igen for at kunne manipulere transaktionsdata til sin fordel.

Selv hvis det lykkes en hacker at hacke en computer i det decentrale Bitcoin-netværk, vil de andre computere i netværket have gemt den oprindelige blockchain og dermed kunne opdage forsøget på at manipulere den. Som en logisk konsekvens heraf kan den hackede computer straks udelukkes fra netværket.

Fordele og muligheder

Bitcoin blev oprindeligt designet som en decentraliseret betalingsmetode og et alternativ til det traditionelle banksystem. I modsætning til internationale bankoverførsler på det tidspunkt var det billigere og hurtigere. En ekstra fordel for sælgere og købere var, at en transaktion er irreversibel, hvilket forhindrer tilbageførsler, som ofte er forbundet med høje gebyrer.

I nogle dele af verden er Bitcoin stadig en mere effektiv og billig måde at overføre penge på tværs af grænserne på. Mange brugere sætter også pris på den pseudo-anonymitet, som blockchain (Hvad er en blockchain?) giver dem. Bitcoins fordele mht. omkostninger og hastighed svinder dog i stigende grad ind i takt med, at nyere blockchain-projekter med bedre teknologi og skalerbarhed kommer på markedet, mens traditionelle projekter arbejder på at forbedre deres systemer.

Hvordan virker Bitcoin?

Transaktioner i Bitcoin-netværket verificeres af minere ved hjælp af proof-of-work-algoritmen. Dette er baseret på SHA-256-algoritmen. I gennemsnit tager bekræftelsen af en transaktion ca. 10 minutter. I virkeligheden kan det dog tage betydeligt længere tid. Dette skyldes det store antal transaktioner, som minerne næppe kan håndtere. Brugerne skal enten betale mere eller vente længere tid på deres transaktioner. For mikrobetalinger er de ekstra gebyrer, der ville blive pålagt, ikke umagen værd. Det betyder, at især mindre beløb nogle gange må vente flere dage på bekræftelse.

Resultatet har været en manglende skalerbarhed, hvilket har forhindret kryptovalutaen i at tage springet til dagligdags betaling. Ligesom Ethereum og andre større kryptovalutaer med samme problem prøver Bitcoin også forskellige metoder til at øge skalerbarheden for at kunne sikre større datatrafik. Disse omfatter brugen af Lightning Network, som i sidste ende har til formål at lette byrden på blockchainens hovedkæde. Et andet tiltag var implementeringen af SegWit-protokollen i august 2017.

Nogle medlemmer i communityet så løsningen på skaleringsproblemet i en forøgelse af blokstørrelsen. Ud fra denne idé fandt den første “hard fork” endelig sted i august 2017, og Bitcoin Cash blev skabt. I alt gennemgik Bitcoin yderligere to hardforks, som resulterede i Bitcoin Gold og Bitcoin Private.

Hvad er Bitcoin Mining?

Bitcoin-mining er den proces, hvorved Bitcoins bliver genereret. Mining sikrer først og fremmest, at overførsler i Bitcoin skrives til den digitale hovedbog. Alle i hele verden, der har internetadgang, kan downloade protokollen og bruge deres computers processorkraft til at generere Bitcoins. Bitcoins udbetales som en belønning, når en transaktionsblok i Bitcoin-blokkæden beregnes. I øjeblikket udbetales 6,25 Bitcoin som belønning pr. genereret transaktionsblok. Dette svarer i øjeblikket til ca. 300.000 US dollars. I 2024 vil denne belønning blive halveret (Bitcoin Halving).

Transaktionsblokke i Bitcoin-blokkæden beregnes ved hjælp af en såkaldt hashing-algoritme. En hashing-algoritme fungerer med en hash-funktion. Hashing-algoritmen er den kryptografiske krypteringsalgoritme SHA256. Denne algoritme tager de tidligere nævnte transaktionsoplysninger, krypterer dem, sammenkæder dem med den seneste hashblok i blockchainen og mapper dem til en hashværdi i blockchainen. I tilfælde af en Bitcoin-transaktion er hash-værdien i blockchainen modtagerens konto, det såkaldte Bitcoin-wallet.

Jo mere processorkraft en computer har, jo hurtigere kan den anvende krypteringsalgoritmen. Hvis en computer f.eks. kan behandle 350 terahash i sekundet (350 TH/s), har den en høj regnehastighed. Jo højere regnehastigheden er, jo hurtigere kan transaktionsblokke integreres i blockchainen.

Derfor modtager minere, som er operatørerne af Bitcoin-protokollen, også flere Bitcoins med stigende regnekraft. I øjeblikket tager det i gennemsnit ti minutter at oprette en blok. Ud over at behandle transaktionsdata har minere i Bitcoin-netværket den funktion at synkroniseres med andre computere, så blockchainen altid er opdateret. De sikrer også systemet ved at kontrollere transaktioner, der er blevet behandlet af andre computere, på ny.

Det er ikke længere værd at mine Bitcoins på din egen hjemmecomputer. I mellemtiden findes der hele minefarme. I disse minefarme anvendes specielt fremstillede grafikkort og minemaskiner til mining af Bitcoins. Problemet er, at den såkaldte difficulty stiger inden for netværket.

Difficultyen betegner den sværhedsgrad, med hvilken SHA256-algoritmen arbejder. Hvis sværhedsgraden er lav, skal algoritmen behandle færre data for at generere en blok. Hvis sværhedsgraden stiger, skal en miner bruge mere computerkraft for at kunne generere en blok.

Minefarme drives f.eks. af cloud mining-udbyderne Genesis Mining, Hashflare eller Bitcoinvest. Cloud mining giver interesserede parter mulighed for at købe computerkraft for at mine Bitcoins med den. For at få flere coins går minerne som regel med i en mining pool.

I en mining pool kombineres computerkraft fra alle computere i poolen og bruges til at mine Bitcoins. Sådanne mining pools er f.eks. BTC.com, AntPool, SlushPool og ViaBTC. De genererede Bitcoins fordeles mellem deltagerne.

Hvad er en Bitcoin Wallet?

En Bitcoin-wallet er et stykke software. Softwaren bruges til at gemme dine coins. En wallet kan sammenlignes med en rigtig pengepung. Da Bitcoins er en digital valuta, er en wallet en digital pung. En Bitcoin-wallet er vigtig, når du ønsker at mine, handle eller blot eje Bitcoins. Det er heller ikke muligt at foretage en betaling i Bitcoins uden en ordentlig wallet. En wallet tildeler hver bruger et unikt ID, som er et hexadecimaltal. Dette ID kaldes også for walletadressen. Walletadressen sikrer anonymitet, fordi Bitcoin-brugere ikke vises med deres rigtige navn i Bitcoin-blockchainen. Kun deres egen walletadresse, transaktioner i BTC og modtageradressen kan ses på Bitcoin-blokkæden.

Afhængigt af den endelige enhed er wallets forskellige fra hinanden. Wallets til opbevaring af Bitcoins findes som desktop wallet, hardware wallet, mobile wallet eller web wallet.

En hardware wallet (f.eks. Trezor og Ledger Nano S) er en slags USB-stik, hvor Bitcoin-indehavere kan gemme deres egne Bitcoins på offline. De er velegnede til brugere, som ikke ønsker at miste deres coins gennem et hack.

En desktop wallet er beregnet til ens desktop-pc og er bl.a. egnet til handel med kryptovalutaer. De modtagne Bitcoins gemmes derefter på brugerens egen computer. En web wallet er kun tilgængelig via en browser. De Bitcoins, der opbevares, opbevares derefter på serverne hos udbyderen af den web wallet. En mobil wallet bruges ofte, når Bitcoins bruges som betalingsmiddel i hverdagen. I dette tilfælde opbevares Bitcoins på ens mobiltelefon.

Ved de fleste wallets er der mulighed for at oprette en krypteret sikkerhedskopi. Sikkerhedskopien er der for at kunne bevise, at du har opbevaret en vis mængde Bitcoin i tegnebogen i tilfælde af tab eller tyveri. Dette gælder også, hvis din wallet bliver hacket, eller hvis du simpelthen har glemt din adgangskode. Når du vælger en wallet, skal du også tage hensyn til udbyderens seriøsitet. Wallets bliver i øjeblikket fortrinsvis brugt til handel med Bitcoins.

Hvad er Bitcoin Trading?

Bitcoin trading omfatter køb og salg af Bitcoins, dvs. handlen. Målet med trading er at øge sin egen kapital. Dette opnås ved at sælge købte Bitcoins til en højere pris, end de blev købt. Bitcoin kan handles på mere end 400 kryptobørser verden over. Minere kan sælge minede Bitcoins på børserne. Alle, der er interesserede i at eje Bitcoins, kan dog også købe Bitcoins på disse børser, hvis de har en wallet. I mange tilfælde bruges kryptobørser til at handle med Bitcoins (BTC). Det er store fortjenstmuligheder, der taler for handlen med kryptovalutaen. For eksempel har en person, der købte en Bitcoin for 120 amerikanske dollars i april 2013, allerede modtaget 20.000 US dollars for den i december 2017 og endda 50.000 US dollars i 2021. Det er betegnende. Prisen er kendetegnet ved høj volatilitet. Den svinger meget, og det er umuligt at forudsige præcist, om og hvornår prisen vil stige eller falde.

Det skyldes primært, at handel med kryptovalutaer endnu ikke er blevet reguleret på samme måde, som det er tilfældet med konventionelle børser. Kryptobørser som Bitcoin.com eller AnycoinDirect.eu har nu passende autentificeringsprocedurer på plads for ikke kun at identificere svindlere, men også for at forhindre problemet med hvidvaskning af penge.

Kryptobørser er dog endnu ikke lovregulerede med hensyn til handel. Det betyder i princippet også, at et fuldstændigt tab af den investerede kapital til enhver tid er muligt. Kryptovalutaer er en investering med høj risiko. Når du handler med kryptovalutaer, er det vigtigste at have den rigtige strategi. Alle, der har registreret sig på en kryptohandelsplatform og har en wallet, kan udvikle forskellige handelsstrategier. Når du handler, skal en coin helst sælges dyrere, end den blev købt. De fleste kryptobørser opkræver et vist gebyr pr. trade for at handle med kryptovalutaer. Ud over at handle med kryptovalutaer på kryptobørser kan kryptovalutaer også købes eller sælges via en broker.

Køb af Bitcoin

Der er mange måder at købe Bitcoins på. Før du begynder at købe, bør du indrette en wallet til dine Bitcoins. Her kan man med god samvittighed anbefale walleten af Blockchain.info, eToro eller Coinbase .

Når du har oprettet en Bitcoin-wallet, skal du bruge en traditionel betalingsmetode såsom bankoverførsel, kreditkort eller andre betalingskort til at købe Bitcoins på en Bitcoin-børs (eksempel: eToro, Coinbase). Bitcoins vil derefter blive lagt i din wallet. Hvorvidt ovenstående betalingsmetoder er tilgængelige, afhænger af gældende love og den valutakurs, du vælger.

Bitcoin i fremtiden

Bitcoins fremtid er endnu ikke klar. Er Bitcoin virkelig en valuta, der kan bruges til at betale frisøren eller ens elregning? Eller er det blot et investeringsobjekt, der kan bruges til at tjene hurtige penge? Er det ikke bare hvidvaskning af penge?

Den oprindelige idé bag kryptovalutaen var at etablere et peer-to-peer-betalingssystem med integritet, tillid og decentralisering. Problemerne med skalering og de store prisudsving gør det næsten umuligt at anvende det som et almindeligt betalingsmiddel. På det seneste synes Bitcoin derfor i stigende grad at udvikle sig til et spekulationsobjekt og et aktiv. Den stærke vækst i de seneste år har tiltrukket mange tradere, der håber på store profitter.