Hvad er Cosmos (ATOM)?

Hvad er Cosmos-netværket?

Cosmos spiller som blockchain-protokol en central rolle. Interoperabilitet mellem uafhængige blockchains er nemlig et stort emne indenfor decentral kommunikation – og det er netop Cosmos, der tager sig af det.

Interoperabilitet beskriver evnen til problemløs og direkte kommunikation mellem blockchains og datastrukturer i andre netværk på baggrund af fælles standarder. På lang sigt er formålet med Cosmos at muliggøre decentral udveksling af data og transaktioner uden nogen tredjepart. Med tredjepart menes der handelsplatforme, børser og andre tjenester. Hvad angår formålet kan Cosmos sammenlignes med Polkadot.

Cosmos er blevet (og bliver) programmeret og designet af en transnational gruppe af udviklere og understøttet af Interchain Foundation. Det er udviklerne fra Tendermint, der allerede siden 2014 står for den grundlæggende software og løbende implementerer nye teknologier i protokollen. Tendermint er samtidig navnet på konsensusmekanismen Byzantine Fault Tolerance (BFT), der ligger bag Cosmos. BFT tillader blockchains i netværket at oprette egne anvendelser.

Protokollen griber tilbage på kendte validatorer med henblik på at skabe nye blokke i blockchainen. Til dette er der behov for et kvalificeret flertal på 2/3 blandt validatorerne – det er det, der ment med fejltolerance (fault tolerance), idet der ikke er behov for fuldstændig konsensus. Selvom det går ud over ydeevnen og protokollens “livlighed” – hvis man vil kalde det sådan –, er det af sikkerhedsmæssige årsager uundgåeligt.

Cosmos ud fra en teknisk betragning

Det er vel at mærke ret komplekst at beskrive, hvordan interoperabilitet fungerer. Angående Cosmos er det ved siden af konsensusprotokollen også anvendelseslaget, der skal nævnes, for den er absolut nødvendig med henblik på at ændre tilstanden af blockchainen. Dette lag kompletterer Cosmos-netværket rent teknisk set. Grænsefladen mellem konsensusprotokollen (Tendermint) og objektet, der ønskes forandret (datastruktur eller blockchain), kaldes Application Blockchain Interface (ABCI). ABCI’et står for en høj grad af sikkerhed.

Hvad er det, der gør, at Cosmos er en interoperabel blockchain? Det er en protokol ved navn Inter Blockchain Communication Protocol (IBCP), der står for det. Alle chains (kæder) i netværket er forbundet med en overordnet kæde, også kaldt mainchain, der styrer kommunikationen mellem dem. Mainchainen hedder Cosmos Hub, og en sådan model kaldes Hub-and-Spoke-Model. Det er vigtigt, at enhver ny blockchain i netværket accepterer de fælles standarder, for kun på den vis kan Cosmos sikre både interoperabilitet og sikkerhed.

Ligesom det er tilfældet ved konkurrenten Polkadot er det ved Cosmos ikke kun for offentlige blockchains muligt at være del af netværket, men selvfølgelig også for private blockchains. Såkaldte Peg Zones gør, at Cosmos kan kommunikere med eksterne blockchains som f.eks. Ethereum. Sådanne zoner er forudsætning for et fælles sikkerhedsmodel, så validatorerne kan få adgang til nodes på eksterne platforme.

Det er netop også det, der gør, at smart contracts kan udføres på tværs af netværkerne. Det samme gælder også for transaktioner – helt uden nogen tredjepart. For at gør det nemmere for udviklere at oprette deres egne projekter på Cosmos-blockchainen og deltage i netværket, har Cosmos udgivet et Software Developer Kit (SDK).

Fremtiden

Interoperable blockchain-netværk siges at have stort potentiale, fordi de på tværs af digitale grænser muliggør decentral udveksling af data og transaktioner. Cosmos’ roadmap giver et indblik i interessante udviklinger, og det er højst usandsynligt, at det bliver ved med blot at være en tvekamp mellem Cosmos og Polkadot i fremtiden.